Formålet med projektet var at give rum til grundige drøftelser af koncepter for øgetkursussamarbejde (valgfag og obligatoriske fag) mellem beslægtede uddannelser, der muliggjorde en højere grad af fælles undervisning på tværs af uddannelser.
Endemålet var at igangsætte en proces, der skulle udmønte sig i øget samarbejde indenfor de nuværende studieordninger samt nye studieordninger.
Der er blevet afholdt tre seminarer hvoraf fire ud af syv afdelinger på instituttet har været involveret.
Arkæologi har, med midlerne fra dette projekt, formået at afslutte en længere process med udfærdigelse af ny studieordning på BA, i forbindelse med sammenlægningen af de to arkæologi uddannelser. Det var altafgørende for kvaliteten af uddannelsen, at de to fagmiljøer blev hevet ud af de daglige rammer og rutiner for at gøre arbejdet færdigt. Som afdelingslederen sagde ”det er svært at forestille sig hvordan det var blevet til noget, uden dette internat”.
Globale Studier har afholdt seminar om det kommende samarbejde om fælles kandidatuddannelse. Da det var en ny stor afdeling, var det meget værdifuldt at få mulighed for at rive en dag ud af kalenderen og snakke om uddannelse, samarbejde og kvalitet.
Antropologi og Filosofi har været afsted på seminar, og fik drøftet samarbejds- og samlæsningsmuligheder på Studium Generale, kurser med antropologisk og filosofisk indhold, sommer skole/talent forløb/ph.d kurser og mulige fælles Humfag.
Der blev nået en deltagelse på 50% af instituttets uddannelser, som håbet.
Arkæologis nye uddannelse er færdig, så det giver en betydelig større mængde af samlæsning. Det samme vil gøre sig gældende når Globale Studiers Nye kandidatuddannelse er ser dagens lys. Hvad angår samarbejdsdiskussionerne på.
Antropologi og Filosofi, så er det stadig på tegnebrættet. Præcis udformning bliver stadigt diskuteret i miljøerne.
Det har vist sig yderst værdifuldt at give fagmiljøerne mulighed for at tage en dag ud af kalenderen og snakke udvikling med hinanden. Vi har haft en meget åben proces, som lagde op til maksimal frihed for fagmiljøerne. Hvis lignende projekter skal finde sted, så kan man med fordel styre internaterne formål og udformning mere præcist fra starten.