Pilotprojekt vedr. EVU tilfredshedsundersøgelse

Afrapportering

I forlængelse af Uddannelsesudvalgets beslutning vedr. EVU indikatorer og nøgletal, var der behov for at indsamle data til brug for arbejdet med fastlæggelse af de 5 af 10 grænseværdier. For at indsamle disse rettidigt ift. EVU kvalitetsarbejdet og Institutionsakkrediteringsprocessen var der behov for konkret støtte til opsætning, udsendelse og efterbehandling af et større antal uddannelsesspecifikke spørgeskemaer.

To studentermedhjælpere blev ansat til pilotprojektet, som blev gennemført i perioden oktober – december 2015. Fakulteterne Arts, Aarhus BSS og ST medvirkede. Pilotundersøgelsen omfattede 447 EVU studerende fordelt på 6 masterhold, 1 hold Hel på del samt 12 HD hold. I alt bidrog 258 studerende til undersøgelsen, og den samlede svarprocent var 57,7.

Resultatet af undersøgelsen gav fakulteterne et godt grundlag for fastlæggelse af grænseværdier for de 5 ”studiemiljøindikatorer” og selve pilotprojektet har givet meget positive og brugbare erfaringer til brug for anbefalingerne til et fremtidigt Studiemiljøundersøgelseskoncept for EVU-området.