Inspirationstur om integrerede karriereforløb i England/Irland/Skotland

Afrapportering

Midlerne dækkede turen til UK og Irland for 4 karrierekonsulenter fra ARTS og Aarhus BSS. Dertil skaffede vi midler til yderligere 2 karrierekonsulenter, så vi var 6 kolleger med aktiviteter på tværs af karriereområderne på ARTS, BSS og PhD. Vi havde 4 møder på 3 universiteter i England, Irland og Skotland og fik både vinkler fra forskere og praktikere. Vi prioriterede at komme langt omkring og få så mange input som muligt.

Vi havde møder med:

  • Phil MacCash, Course Director: MA in Career Development and Coaching Studies, Career Studies Unit, University of Warwick, England
  • Laurence Whitson, Career Development Practitioner & Dave Kilmartin, Head of DIT Career Development Centre, Dublin, Irland
  • Tristham Hooley, Professor of Career Education and Head of iCeGS, University of Derby, England
  • Dr Sharon Maguire, Careers Consultant & Diane Gill, Student Development Team & Lizzie Mortimer, lead Careers Consultant, University of Edinburgh Careers Service

Erfaringer og resultater:

Vi har set helt praktiske eksempler på opbygning af karriereevents og (integrerede) karriereforløb, også kaldet Career Management Skills (CMS) og evaluering, som vi har kunne implementere direkte i vores allerede planlagte events. Flere af disse input har allerede været med til at løfte niveauet for vores tilgang til øvelser og læringsudbytte hos både ARTS og BSS og PhD.

Yderligere udbytte har været kendskab til erfaringer med integrerede karriereforløb i Storbritannien, som har været til stor inspiration for, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med implementering af projekter både på ARTS og BSS, fx

  • Dialog med VIP’ere
  • Indhold i integrerede karriereforløb
  • Viden om, hvordan opstartsprocesserne har været i andre lande
  • Inputs til balancen mellem individuel karrierevejledning, åbne event og integrerede forløb/CMS
  • Konkrete værktøjer, som vi kan bruge i workshopsene på de integrerede forløb
  • Input til særligt ARTS Karrieres arbejde med vision og mission

Et af de helt store læringspunkter og resultat af turen har været at arbejde videre med et overordnet framework/skabelon for vores karriereaktiviteter. En skabelon som kan give os mere retning, struktur og synliggøre en sammenhæng i alle vores aktiviteter, såsom arrangementer og vejledningstilbud. Denne strategi kan også være med at skabe et større klarsyn for de studerende, så de bedre kan se hvorfor det er vigtigt at være proaktiv i forhold til deres fremtidige karriere. Med andre ord så vil det øge de studerendes ”employability” grad fremadrettet.  

Derudover har det givet os en bedre forståelse for karriereaktiviteter på tværs af ARTS Karriere og Aarhus BSS Career & Alumni og AU Career PhD), samt en øget samarbejde og videndeling. Vi har efter turen oprettet et karrierevejledningsnetværk som superviserer hinanden og mødes jævnligt for at erfaringsudveksle. Turen har givet os seks kolleger et kompetenceløft, mere videndeling og samarbejde på tværs.