Undervisningskonference for undervisere på HD

Afrapportering

Formål

HD-studiet har modtaget kr. 50.000 til gennemførelse af et arrangement, som havde til formål at samle alle med relation til undervisning og administration i forhold til HD-studiet, og dette vel at mærke på tværs af de to geografiske placeringer, hvorfra uddannelsen udbydes (Århus og Herning).

Resultater

Arrangementet blev afviklet i Silkeborg i slutningen af august med deltagelse af i underkanten af 60 personer.

Ud over den ”almindelige socialisering” drøftedes fagkoordinering og fagindhold på tværs af de 2 geografier. Endvidere var der afsat tid til en særlig drøftelse af ideer til udvikling af HD-studiet samt en drøftelse af tiltag i forhold til opgaven med fastholde/forøge af antallet af HD-studerende.

Arrangementet var det første af sin art efter sammenlægningen med Campus Herning, og i dette lys var der særdeles positiv feedback fra specielt de eksterne undervisere, som i den grad udtrykte tilfredshed med at blive involveret i det faglige fællesskab. Tilbagemeldingerne har været af en sådan karakter, at det er blevet besluttet at gentage arrangementet, men dog således det efterfølgende afvikles med en 2-årlig frekvens.

Perspektivering

Der er vanskeligt at konstatere påviselige effekter af arrangementet, men det vurderes, at arrangementet i den grad har bidraget til opgaven med at understøtte samarbejdet og videndelingen på tværs af Århus og Herning, og den reelle effekt kan måles efterfølgende, hvor vores succesindikatorer fælles fagbeskrivelser, fælles eksamensopgaver etc.

Det skal bemærkes, at der er planlagt yderligere 2 møder i kommende forår, hvor der skal arbejdes med koordinering – dels i forhold til sammenhæng og progression mellem HD 1. del og HD 2. del (møde planlagt til den 19. april) og yderligere et møde, hvor alle med administrativ tilknytning til HD-studiet fortsætter dialogen med henblik på at sikre effektive og ensartede procedurer i forhold til sagsbehandling uafhængigt af fysisk placering.