Introduktion til WAYF

WAYF (Where Are You From) er et forbindelsesled mellem dit login på Aarhus Universitet (eller en anden uddannelsesinstitution) og eksterne web-tjenester.

Det betyder, at du kan bruge dit AU-standardbrugernavn (au fulgt af dit AUID, f.eks.: au123456) eller dit studienummer, sammen med din AU-adgangskode som du kan administrere på mit.au.dk (Selvbetjeningen), til at få adgang til en lang række web-tjenester. Så længe du er logget ind, kan du skifte fra den ene tjeneste til den anden, uden at skulle logge ind igen.

Hvordan fungerer WAYF?

  1. En bruger åbner den hjemmeside (en tjeneste) som vedkommende gerne vil ind på. Tjenesten kræver, at man logger ind, og en af mulighederne er at bruge WAYF. Når brugeren vælger WAYF-login videresendes vedkommende til siden, hvor man vælger den institution, som man gerne vil logge ind fra, fx Aarhus Universitet
  2. Brugeren logger ind hos sin hjemmeinstitution med den normale login-metode (mit.au.dk på Aarhus Universitet, 
  3. Brugerdata (fornavn, efternavn mv.) afleveres til WAYF.
  4. WAYF frasorterer alle unødvendige oplysninger, og brugeren bedes godkende (samtykke) at de nødvendige oplysninger udleveres til tjenesten. Der udleveres aldrig mere end de absolutte nødvendige data.
  5. Data sendes til tjenesten, som ud fra de modtagne data afgør, om brugeren har ret til at få adgang.