Foto

Fotoenheden kan hjælpe med

  • Billeder med pr-værdi for AU, fx til pressen
  • Personalefotografering
  • Fotoopgaver, der understøtter AU's strategi
  • Kurser og vejledning i fotografering og udstyr
  • Adgang til billedarkiverne cumulus og colourbox
  • Kontakt til freelancefotografer

I visse tilfælde arbejder vi efter regning. I disse tilfælde tager vi 450,- kr i timen + 50,- pr leveret billede. Ved større opgaver kan der laves særlige aftaler.

Ved symposier, konferencer o.lign. tilbyder vi normalt én times fotografering uden beregning. Hvis der ønskes ekstra ydelser, vil det være mod betaling pr. time.


Book en fotograf

Fotoenheden
AU Kommunikation
Fredrik Nielsens Vej 5
Bygning 1445, lok. 3.31

Tlf. 8715 3042
e-mail foto@au.dk 

Krediter fotografen

Fotografen skal altid krediteres med ”fotografens navn, AU Foto”.

En undtagelse er de såkaldte ”fokusfelter” øverst på hjemmesiderne eller meget små billeder på nettet.

I trykte medier kan det ske sammen med billedet eller i kolofonen.


Billedarkiver

Cumulus

Cumulus er AU Fotos billedarkiv, hvor vi kan downloade billeder. 


AdgangDu finder Cumulus her. 

Brugenavn og password: Send en mail med en forespørgsel til lk@au.dk


Når du vælger at offentliggøre et billede med personer fra Cumulus, skal du nøje overveje, hvorvidt billedet bliver brugt i den sammenhæng, som det er tænkt ind i, da det blev taget, og om du har brug for et samtykke fra personen på billedet. Det betyder også, at billedet ikke må være for gammelt. Hvis du er i tvivl, så brug et andet. 

Det må du

Billeder uden personer kan du frit downloade og bruge i diverse AU materialer. 

Situationsbilleder, dvs. billeder hvor en aktivitet eller en situation er det egentlig formål med billedet, kan du frit anvende til publikationer, der omhandler Aarhus Universitet, AU præsentationer, universitetets hjemmesider og AU's profiler på sociale medier. 

Det må du ikke

Portrætbilleder, dvs. billeder med enkeltpersoner eller genkendelige personer må du ikke offentliggøre uden modellens/modellernes eksplicitte samtykke. 

Ønsker du at bruge et portrætbillede, skal du være opmærksom på, at der kan være regler for brugen af billedet. Det er ikke alle billeder i Cumulus, som er tilføjet en tekst med reglerne for brugen af billedet. Rådet er derfor, at du skal være varsom, når du vælger at offentliggøre et billede med personer.

Portrætbilleder i Cumulus af ledelse og forskere kan du offentliggøre uden yderligere samtykke, når du beskriver deres funktion, citerer dem eller lignende. Dog skal du sikre, at billedet bliver slettet, hvis personen på billedet ønsker det.

Portrætbilleder i Cumulus af personer, der ikke har en funktion på AU (fx studerende og eksterne), må du ikke offentliggøre uden du har indhentet et nyt samtykke.

Det skal du

Billeder på tryk og web skal altid krediteres med fotografens navn.

AU Foto fralægger sig ethvert ansvar, såfremt ovenstående ikke overholdes.

Vil du vide mere

Colourbox

Colourbox er et stort billedarkiv, som AU har købt sig adgang til.

Adgang:

Du finder colourbox her: www.colourbox.dk

Brugernavn og password:

Alle ansatte med behov kan få fuld adgang, og alle studerende kan få adgang til 30 gratis downloads på Colourbox pr. måned v.h.a. en uddannelsesnøgle.
Send en mail med en forespørgsel til lk@adm.au.dk 

Hvad koster det at bruge Colourbox?

For dig som bruger, er det gratis, men AU Kommunikation betaler et fast abonnement + en pris pr download, så hent kun de billeder du ved du skal bruge.

Hvordan må vi bruge billederne fra Colourbox?

Colourbox har en udførlig FAQ: www.colourbox.dk//faq

Gratis billeder på nettet

Alle billeder på nettet er som udgangspunkt beskyttet af ophavsretten, så du må ikke downloade billeder du finder på nettet, uden at have fået tilladelse. Der findes dog en række steder hvor man har samlet billeder der frit kan benyttes, men husk at nærlæse betingelserne. 

Prøv nogle af disse sider:

designinstruct.com/roundups/free-stock-photos/

www.freeimages.com

https://commons.wikimedia.org/wiki/Main_Page

www.flickr.com/creativecommons/

www.stockvault.net

www.everystockphoto.com

På Google kan du også finde billeder som frit kan benyttes: ”Avanceret billedsøgning” - indstil brugsrettighederne til ”fri afbenyttelse og deling” så kan du søge med god samvittighed.


Personalefotografering

Fotoenheden sørger for personalefotografering til PURE og visitkort (uden beregning). Fotograferingen foregår hver den første tirsdag i måneden fra kl. 10-12 og 13-14. Tidsbestilling er ikke nødvendig.

Fotograferingen finder sted i Informationcentrets bygning 1448 lokale 3.34. Brug hovedindgangen og tag trappen/elevatoren til 3. etage. (Der er ikke personalefotografering i juli måned)

BSS og Emdrup har egen aftale om fotografering:

Aarhus BSS

Som medarbejder ved Aarhus BSS er du velkommen til at booke en tid hos Aarhus BSS Kommunikation til fotografering. Billedet bliver vist på din PURE-profil.

Fotograferingen foregår om onsdagen i bygning 1443, lokale 314.

Kontakt
Camilla Brodam, email: brodam@au.dk, tel.: 8716 4745. 

Emdrup

Medarbejderfotos i Emdrup ved henvendelse til Ib Jensen i Arts Kommunikation.


Information til freelancefotografer

Hvordan sender jeg en regning til AU?

Aarhus Universitet modtager kun elektroniske fakturaer. Du sender nemmest en regning via dette link: indberet.virk.dk/myndigheder/stat/Digitaliseringsstyrelsen/NemHandel_Fakturablanket

 

 


373371 / i40