Excellent forskning kan resultere i opfindelser, som kan gavne erhvervslivet og industrien. Forskningens resultater kan føre til nye produkter, forskningssamarbejder og nogle gange nye virksomheder. Kommercialiseringens vigtigste funktion er at sikre, at ny viden udveksles, udvikles og sættes i produktion, så innovationen i forskningen kommer alle til gavn i samfundet og i et videre perspektiv løser globale udfordringer.
Har du som led i din forskning begået en opfindelse, skal du indberette det til Erhvervssamarbejde og Teknologioverførsel, som vil hjælpe dig videre i processen.
Har du som led i din ansættelse ved Aarhus Universitet eller Region Midtjylland gjort en opfindelse, kan du indberette din opfindelse her.
Lov om opfindelse påbyder alle ansatte ved offentlige forskningsinstitutioner at indberette en eventuel opfindelse, der er gjort som led i arbejdet, idet institutionen som udgangspunkt har rettigheden til den pågældende opfindelse. I loven ligger også, at arbejdsgiver skal søge opfindelsen kommercialiseret, hvis arbejdsgiver ønsker at overtage rettighederne.
Opfindelse
En opfindelse er en teknisk nyskabelse, der vil kunne patenteres efter patentloven eller registreres som brugsmodel efter brugsmodelloven (en teknisk udformning af en idé). Der stilles tre betingelser: opfindelsen skal være ny, den skal have ”opfindelseshøjde” og den skal kunne udnyttes industrielt.
Som ansat på AU/RM har du pligt til at indberette potentielle opfindelser. Der vil herefter blive foretaget en patenterbarhedsanalyse for at vurdere, om opfindelsen kan patenteres eller beskyttes som brugsmodel.
Opfindelser frembragt ved offentlige forskningsinstitutioner er reguleret under ”Lov om Opfindelser”, som kom i år 1999.
Her kan du læse mere om Lov om Opfindelser
Software
Software er instruktioner eller oplysninger, som medfører, at en processor kan udføre bestemte handlinger, uanset om disse foreligger i maskinlæsbart digitalt format (objektkode) eller i skriftligt format på papir (kildekode). Eksempler herpå er alle frembringelser, som traditionelt opfattes som edb-programmer/software, men også eksempelvis Apps til mobiltelefoner og tablets. Forberedende designmateriale vil ligeledes blive betragtet som software, såfremt karakteren er så konkret, at der uden yderligere væsentlig forberedende/skabende indsats kan skrives en kildekode på baggrund af beskrivelsen.
Som ansat på AU/RM har du pligt til at indberette software og forberedende designmateriale.
I Europa kan ren software ikke patenteres. Det kræver, at softwaren indeholder et teknisk (mekanisk) bidrag, fx knytter sig til et apparat eller lignende. I så fald er det virkningen af softwaren, der er beskyttet af patentet (ikke koden). Software er derimod beskyttet af ophavsretsloven. Software frembragt som led i et ansættelsesforhold er reguleret af Ophavsretsloven §59.
Her kan du læse mere om Ophavsretsloven
Indberet software her (brug Indberetningsskema for opfindelser - her)
En person er opfinder, når vedkommende har bidraget intellektuelt til opfindelsen tilblivelse.
Det er derfor vigtigt, at kun de personer, der reelt har bidraget intellektuelt til en (potentiel) opfindelse, angives på indberetningsskemaet og i særdeleshed på en evt. patentansøgning. "Høflig" angivelse af personer som opfindere kan få alvorlige negative konsekvenser. I værste fald kan patentet erklæres ugyldigt.
Opfinderbidrag skal angives i %. Det skal bruges til at afgøre AU/AUH’s andel af evt. opfindelser gjort i samarbejde med eksterne parter samt til beregning af vederlagsfordeling, hvis opfindelsen bliver kommercielt udnyttet.
Når du indberetter en opfindelse, kan vi hjælpe dig med at afgøre, hvem der er opfinderne, hvis der er brug for det.
Er du i tvivl, om du eller en anden er opfinder, kan du læse mere her
Når kommercialiseringsprocessen omkring en opfindelse går i gang, rækkes der ud til relevante virksomheder eller investorer. Oftest vil det være med henblik på at licensere rettigheder til opfindelsen til kommerciel brug.
Indtægterne kan komme dig til gode i form af vederlag. Du kan læse mere om Aarhus Universitets vederlagsregler her.
Men lige så ofte resulterer dialogen i nye forskningssamarbejder med den konkrete virksomhed – en indberetning kan altså være en alternativ måde at skaffe forskningsfinansiering på.
I andre tilfælde har forskere haft ønske om at starte egen virksomhed. Et spinout skaber både mulighed for at starte sit eget firma, men også for at generere forskningssamarbejde.
Husk - bibeskæftigelse kræver godkendelse af din institutleder.
Har du tanker om at starte din egen virksomhed med baggrund i en opfindelse eller andre forskningsresultater – så lad det blive en del af kommercialiseringsprocessen. Tal med dit ET-team om muligheden, så vi sammen kan udforske dit ønske.
Vi hjælper dig med at:
Du skal blot huske, at bibeskæftigelse kræver godkendelse af din institutleder. Og så skal du vide, at dit engagement er afgørende for succes!
Mød nogle spinouts fra Aarhus Universitet her
Science for Society - læs mere om entrepreneurskabsaktiviteter her
Få overblik - følg processen og se, hvad der sker, når du indberetter en opfindelse:
Vi vil ikke spilde din tid: Derfor evaluerer vi løbende alle projekter i relation til det input, vi får fra markedet og de resultater, der fremkommer. Skulle din opfindelse vise sig ikke at være kommercielt gangbar qua markedets feedback, kan det give mening ikke at fortsætte kommercialiseringen og lade projektet leve videre som et rent forskningsprojekt.
Vil du vide mere, kan du med fordel læse Inventor's Guide.
Har du lyst til og brug for at læse mere om opfindelser, kommercialiseringsprocessen, patenter, spinout m.m., kan du med fordel læse vejledningen Inventor's Guide.