Teknologioverførsel
Excellent forskning kan resultere i opfindelser, som kan gavne erhvervslivet og industrien. Forskningens resultater kan føre til nye produkter, forskningssamarbejder og nogle gange nye virksomheder. Kommercialiseringens vigtigste funktion er at sikre, at ny viden udveksles, udvikles og sættes i produktion, så innovationen i forskningen kommer alle til gavn i samfundet og i et videre perspektiv løser globale udfordringer.
Har du som led i din forskning begået en opfindelse, skal du indberette det til Technology Transfer Office (TTO), som vil hjælpe dig videre i processen.
Indberet en opfindelse eller software
Har du som led i din ansættelse ved Aarhus Universitet eller Region Midtjylland gjort en opfindelse, kan du indberette din opfindelse her.
Hvorfor skal du indberette en opfindelse eller software?
Lov om opfindelse påbyder alle ansatte ved offentlige forskningsinstitutioner at indberette en eventuel opfindelse, der er gjort som led i arbejdet, idet institutionen som udgangspunkt har rettigheden til den pågældende opfindelse. I loven ligger også, at arbejdsgiver skal søge opfindelsen kommercialiseret, hvis arbejdsgiver ønsker at overtage rettighederne.
Hvad er forskellen på en opfindelse og på software?
Opfindelse
En opfindelse er en teknisk nyskabelse, der vil kunne patenteres efter patentloven eller registreres som brugsmodel efter brugsmodelloven (en teknisk udformning af en idé). Der stilles tre betingelser: opfindelsen skal være ny, den skal have ”opfindelseshøjde” og den skal kunne udnyttes industrielt.
Som ansat på AU/RM har du pligt til at indberette potentielle opfindelser. Der vil herefter blive foretaget en patenterbarhedsanalyse for at vurdere, om opfindelsen kan patenteres eller beskyttes som brugsmodel.
Opfindelser frembragt ved offentlige forskningsinstitutioner er reguleret under ”Lov om Opfindelser”, som kom i år 1999.
Her kan du læse mere om Lov om Opfindelser
Software
Software er instruktioner eller oplysninger, som medfører, at en processor kan udføre bestemte handlinger, uanset om disse foreligger i maskinlæsbart digitalt format (objektkode) eller i skriftligt format på papir (kildekode). Eksempler herpå er alle frembringelser, som traditionelt opfattes som edb-programmer/software, men også eksempelvis Apps til mobiltelefoner og tablets. Forberedende designmateriale vil ligeledes blive betragtet som software, såfremt karakteren er så konkret, at der uden yderligere væsentlig forberedende/skabende indsats kan skrives en kildekode på baggrund af beskrivelsen.
Som ansat på AU/RM har du pligt til at indberette software og forberedende designmateriale.
I Europa kan ren software ikke patenteres. Det kræver, at softwaren indeholder et teknisk (mekanisk) bidrag, fx knytter sig til et apparat eller lignende. I så fald er det virkningen af softwaren, der er beskyttet af patentet (ikke koden). Software er derimod beskyttet af ophavsretsloven. Software frembragt som led i et ansættelsesforhold er reguleret af Ophavsretsloven §59.
Her kan du læse mere om Ophavsretsloven
Indberet software her (brug Indberetningsskema for opfindelser - her)
Hvornår er du opfinder?
En person er opfinder, når vedkommende har bidraget intellektuelt til opfindelsen tilblivelse.
Det er derfor vigtigt, at kun de personer, der reelt har bidraget intellektuelt til en (potentiel) opfindelse, angives på indberetningsskemaet og i særdeleshed på en evt. patentansøgning. "Høflig" angivelse af personer som opfindere kan få alvorlige negative konsekvenser. I værste fald kan patentet erklæres ugyldigt.
Opfinderbidrag skal angives i %. Det skal bruges til at afgøre AU/AUH’s andel af evt. opfindelser gjort i samarbejde med eksterne parter samt til beregning af vederlagsfordeling, hvis opfindelsen bliver kommercielt udnyttet.
Når du indberetter en opfindelse, kan vi hjælpe dig med at afgøre, hvem der er opfinderne, hvis der er brug for det.
Er du i tvivl, om du eller en anden er opfinder, kan du læse mere her
Hvad kan du opnå?
Når kommercialiseringsprocessen omkring en opfindelse går i gang, rækkes der ud til relevante virksomheder eller investorer. Oftest vil det være med henblik på at licensere rettigheder til opfindelsen til kommerciel brug.
Indtægterne kan komme dig til gode i form af vederlag. Du kan læse mere om Aarhus Universitets vederlagsregler her.
Men lige så ofte resulterer dialogen i nye forskningssamarbejder med den konkrete virksomhed – en indberetning kan altså være en alternativ måde at skaffe forskningsfinansiering på.
I andre tilfælde har forskere haft ønske om at starte egen virksomhed. Et spinout skaber både mulighed for at starte sit eget firma, men også for at generere forskningssamarbejde.
Husk - bibeskæftigelse kræver godkendelse af din institutleder.
Har du lyst til at starte egen virksomhed?
Har du tanker om at starte din egen virksomhed med baggrund i en opfindelse eller andre forskningsresultater – så lad det blive en del af kommercialiseringsprocessen. Tal med dit ET-team om muligheden, så vi sammen kan udforske dit ønske.
Vi hjælper dig med at:
- Lave en plan
- Afdække forretningspotentialet (læs mere om business model Canvas her)
- Søge kontakt til potentielle investorer for at forstå om det muligt
- Udarbejde investorpræsentation
Du skal blot huske, at bibeskæftigelse kræver godkendelse af din institutleder. Og så skal du vide, at dit engagement er afgørende for succes!
Mød nogle spinouts fra Aarhus Universitet her
Science for Society - læs mere om entrepreneurskabsaktiviteter her
Har du brug for overblik over processen?
Få overblik - følg processen og se, hvad der sker, når du indberetter en opfindelse:
- Din indberetning registreres og dato stemples. Du modtager umiddelbart derefter et kvitteringsbrev.
- Du indkaldes til møde sammen med en forretningsudvikler, en jurist og højst sandsynligt en patentagent. Formålet med mødet er at drøfte aspekter af indberetningen i relation til patenterbarhed, ejerskab, opfinderskab, kommercielle aspekter samt videre forskning og udvikling.
- Senest to måneder efter modtagelsen af indberetningen skal du have svar på, om AU ønsker at overtage rettigheder og iværksætte en kommercialiseringsproces. Det er her vigtigt:
- At opfindelsen er patenterbar
- At der er et behov for teknologien i markedet
- At der en plan for det videre udviklingsarbejde
- At der er personer, som kan arbejde forskningsmæssigt med opfindelsen
- Hvis opfindelsen overtages, starter en aktiv kommercialisering. Oftest foregår dette ved at sikre rettigheder gennem patentbeskyttelse samt dels ved aktiv dialog med potentielle aftagere for at afsøge interesse på markedet for den konkrete opfindelse.
- Kontakt og dialog med virksomheder.
- Sidste led i processen er indgåelse af aftale, oftest i form af en licensaftale. Der udbetales vederlag til opfinderen, når sagens overordnede omkostninger er dækket. Du kan læse om Aarhus Universitets vederlagsregler her
Vi vil ikke spilde din tid: Derfor evaluerer vi løbende alle projekter i relation til det input, vi får fra markedet og de resultater, der fremkommer. Skulle din opfindelse vise sig ikke at være kommercielt gangbar qua markedets feedback, kan det give mening ikke at fortsætte kommercialiseringen og lade projektet leve videre som et rent forskningsprojekt.
Vil du vide mere, kan du med fordel læse Inventor's Guide.
Vejledning til opfindere - Inventor's Guide
Har du lyst til og brug for at læse mere om opfindelser, kommercialiseringsprocessen, patenter, spinout m.m., kan du med fordel læse vejledningen Inventor's Guide.
