Vederlagsberegning til og med den 16. april 2008

Aarhus Universitets regler for vederlagsberegning ved erhvervsmæssig udnyttelse af opfindelser indberettet til og med den 16. april 2008

 

1. Vederlag til opfinderen

Hvis Universitetet kræver retten til en opfindelse overdraget, har opfinderen krav på et rimeligt vederlag, såfremt retten til opfindelsen udnyttes erhvervsmæssigt, og såfremt den erhvervsmæssige udnyttelse giver anledning til indtægter, der overstiger de af Universitetet afholdte udgifter.

1.1. I forbindelse med overdragelsen vederlægges opfinderen således:

Opfinderen vil normalt blive vederlagt med 15 % af indtægterne, indtil Universitetets akkumulerede eksterne udgifter til beskyttelse og udnyttelse af opfindelsen er dækket.

I særlige tilfælde kan opfinderen i stedet eller tillige blive vederlagt med et konkret fastsat engangsbeløb.

Opfinderen kan højst få i alt kr. 75.000, inden Universitetets akkumulerede eksterne udgifter er dækket.

1.2. Fra det tidspunkt, hvor Universitetets akkumulerede eksterne udgifter er dækket, vil opfinderen normalt blive vederlagt med 1/3 af nettoindtægterne, dvs. efter fradrag af Universitetets udgifter til f.eks. fortsat markedsføring, vedligeholdelse og forsvar af rettighederne.

De beløb, der eventuelt allerede er udbetalt, modregnes i det vederlag, som udbetales efter, at Universitetet har fået dækket sine akkumulerede eksterne udgifter.

1.3. De udgifter, som indgår i beregningen af de akkumulerede eksterne udgifter, specificeres således:

  1. Udgifter til vurdering af resultatets patenterbarhed og kommercialiseringspotentiale.
  2. Udgifter til indgivelse og behandling af patentansøgning.
  3. Udgifter til vedligeholdelse af patentet.
  4. Udgifter til udarbejdelse af materiale med henblik på udnyttelse af de opnåede resultater.
  5. Rejse? og opholdsudgifter, for såvel Universitetets administrative medarbejdere som forskere og konsulenter, i forbindelse med forhandlinger om udnyttelse af patentet eller andre former for kommercialisering af projektet.
  6. Udgifter til faglig assistance, herunder laboratorieomkostninger, til videreudvikling af patentet, såfremt Universitetet og forskerne er enige om at iværksætte en sådan videreudvikling.
  7. Udgifter til forsikring og forsendelse af forsøgsmateriale, såfremt det er nødvendigt som led i patenteringen eller drøftelser om udnyttelsen.

Andre udgiftstyper kan inddrages efter aftale mellem opfinderen og Universitetet.

2. Vederlag til Universitetet

Universitetet er, hvis retten til en opfindelse efter aftale udnyttes erhvervsmæssigt af opfinderen, tilsvarende berettiget til et rimeligt vederlag.

2.1. Dersom opfinderen fra starten overtager retten til selv eller sammen med andre at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt, påtager opfinderen sig den fulde økonomiske risiko, herunder udgifterne til rettighedsbeskyttelse m.v.

I denne situation får Universitetet normalt 1/3 af nettoindtægterne ved den erhvervsmæssige udnyttelse, efter at opfinderen har fået dækket sine akkumulerede eksterne udgifter til beskyttelse m.v., jf. ovenfor punkt 1.3. Ved nettoindtægternes beregning fradrages alle udgifter til f.eks. registrering, markedsføring, vedligeholdelse og forsvar af rettighederne, således at der ikke betales vederlag til Universitetet, før der er et reelt overskud.

2.2. Dersom opfinderen på et senere tidspunkt overtager retten til selv eller sammen med andre at udnytte opfindelsen erhvervsmæssigt, er situationen den, at Universitetet har afholdt hidtidige udgifter, men at opfinderen overtager den fremtidige økonomiske risiko, herunder udgifterne til fortsat beskyttelse af rettighederne. Begge parters udgifter skal derfor dækkes i en passende takt, såfremt en udnyttelse af rettighederne senere giver indtægter.

Indtil parterne har fået dækket de udgifter, der er akkumuleret hos hver af dem ved den indtægtsgivende udnyttelses start, deles indtægterne mellem Universitetet og opfinderen i et forhold, der svarer til forholdet mellem de to parters akkumulerede udgifter på dette tidspunkt.

Efter at samtlige akkumulerede udgifter er dækket, får Universitetet normalt 1/3 og opfinderen 2/3 af nettoindtægterne, dvs. efter fradrag af opfinderens udgifter til fortsat markedsføring, vedligeholdelse og forsvar af rettighederne.

3. Vederlagsfordeling ved forudgående afståelsesaftale med ekstern samarbejdspartner

Ved projekter, der gennemføres i samarbejde med eller helt eller delvis finansieres af en part, der ikke er omfattet af loven, kan Universitetet på egne og ansatte medarbejderes vegne ved forudgående aftale med samarbejdspartneren helt eller delvis afstå fra retten til de opfindelser, der måtte fremkomme ved samarbejdsprojektet. Indtægter fra en sådan afståelsesaftale fordeles normalt med halvdelen til Universitetet og halvdelen til opfinderen.

4. Særlige vederlagsmodeller

Da Universitetet gerne vil medvirke aktivt til en opfindelses nyttiggørelse, vil Universitetet efter konkret vurdering - og navnlig hvor en ansat opfinder måtte have ønske om selv eller sammen med andre at etablere egen virksomhed til kommerciel udnyttelse af opfindelsen - kunne acceptere at lade sig vederlægge på anden måde end ovenfor angivet, herunder gennem modtagelse af aktier i virksomheden.

Aarhus Universitet, den 12. december 2002

Niels Christian Sidenius
rektor

Elsebeth Pedersen
specialkonsulent

Godkendt af Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling, den 14. januar 2003
Kåre Jarl
specialkonsulent