Opsparing af frihed

Udfasning af opsparing af frihed

I forbindelse med overenkomstforhandlingerne for 2026 er det aftalt at ophæve "Aftale om opsparing af frihed af 28. marts 2025"  med virkning pr. 1. april 2026.

Allerede opsparet frihed pr. 1. april 2026 kan dog i perioden til og med 31. december 2027 afvikles i overensstemmelse med aftalens bestemmelser.

Frihed, der måtte henstå pr. 31. december 2027, udbetales.


Fra den 1. maj 2025 har du mulighed for at opspare visse typer af frihed og bruge dem senere, fx i forbindelse med indkøring af børn i institution, pasning af syge forældre og længere ferierejser.

Du kan opspare:

  • Særlige feriedage (fra ferieåret 2024 og frem)
  • Afspadsering, som du har optjent ved over-/merarbejde, weekend-, aften- eller natarbejde mv., og som du har fået godkendt af din leder.

Opsparingen foregår i mitHR og håndteres af din lokale fraværsregistrator.


Sådan sparer du frihed op

  • Send en mail til din fraværsregistrator, hvori det fremgår hvilke særlige feriedage eller opsparing af afspadsering, du ønsker overført til opsparingsordningen.
  • Hvis der er tale om afspadsering optjent ved over- eller merarbejde, skal du have en skriftlig aftale med din leder om kompensation for dette arbejde.

    Se her, hvem der kan opspare afspadsering fra over- og merarbejde
    ­
    Er du i tvivl om, hvem der er din lokale fraværsregistrator, kan du spørge din nærmeste leder.

Deadline for aftale om opsparing af særlige feriedage i ferieåret 2024

Bemærk: Hvis du gerne vil opspare dine særlige feriedage fra og med ferieåret 2024 (dem som du får til rådighed 1. maj 2025), skal du sende en mail til din fraværsregsitrator inden den 1. september 2025


Opsparing af frihed er en del af overenskomstforhandlingerne 2024

Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 har Finansministeriet og centralorganisationerne indgået Cirkulære om Aftale om opsparing af frihed, der har virkning fra den 1. maj 2025.  Elever er undtaget fra aftalen.

Aftalen om opsparing af frihed giver dig ikke ekstra frihed, men giver dig en ny mulighed for at opspare den frihed, du allerede har optjent.

Du kan højst have 15 opsparede dage. Af disse må maksimalt 8 være fra afspadsering optjent som kompensation for over-/merarbejde.


FAQ - ofte stillede spørgsmål


Hvad er opsparing af frihed?

Fra den 1. maj 2025 har du mulighed for at opspare visse typer af frihed og bruge dem senere, fx i forbindelse med indkøring af børn i institution, pasning af syge forældre og længere ferierejser.

Hvilken type frihed kan du opspare?

Du kan opspare:

  • Særlige feriedage (fra ferieåret 2024 og frem)
  • Afspadsering, som du har optjent ved over-/merarbejde, weekend-, aften- eller natarbejde mv. og som du har fået godkendt af din leder.

Hvor og hvordan registrerer jeg opsparingen?

  • Opsparingen foregår i mitHR, og det er din fraværsregistrator på dit institut/enhed, der står for administrationen.
  • Du skal inden den 1. september i indeværende år give besked til din fraværsregistrator, hvis du vil opspare særlige feriedage optjent i det senest afsluttede kalenderår 
    • Eksempel: Ønsker du at opspare dine 5 særlige feriedage fra ferieåret 2025-2026 (dem som man får til rådighed 1. maj 2025) skal du give besked til din fraværsregistrator inden den 1. september 2025. 

Hvornår og hvordan giver jeg besked om, at jeg vil opspare frihed?

  • Særlige feriedage: Hvis du vil opspare særlige feriedage, skal du inden den 1. september i ferieafholdelsesperioden sende en mail til din lokale fraværsregistrator, hvori det fremgår hvilke særlige feriedage, du ønsker overført til opsparingsordningen,
  • Afspadsering: Hvis din leder har godkendt dit over-/merarbejde, kan du opspare dette. Du skal give besked om den ønskede opsparing til din fraværsregistrator, inden afspadseringsfristen udløber. Har du aftalt, at over-/merarbejde mv. skal udbetales, kan du ikke opspare timerne.

HVEM KAN SPARE OP?

Kan alle gøre brug af opsparing af frihed?

Nej. Elever er undtaget fra aftalen.

Hvem kan opspare særlige feriedag?

Hvis du optjener særlige feriedage, kan du opspare særlige feriedage.

Hvem kan opspare godkendt afspadsering?

  • Du kan kun opspare afspadsering, hvis 1.) din stillings arbejdstidsregler giver dig ret til godtgørelse for over-/merarbejde mv., og 2.) du laver en skriftlig aftale med din nærmeste leder. Læs mere om arbejdstidsregler her.
  • AC-fuldmægtige med rådighedsforpligtelse kan først honoreres for merarbejde, når det udgør væsentligt mere end 20 timer i kvartalet.
  • Videnskabelige medarbejdere og special- eller chefkonsulenter kan ikke opspare afspadsering.

Hvilke typer afspadsering kan opspares?

Visse medarbejdere kan opspare afspadsering optjent som godtgørelse for:

  • a) Overarbejde og deltidsansattes mertid op til fuld tid (Statens Arbejdstidsaftale § 8)
  • b) Merarbejde (Statens Arbejdstidsaftale § 9)
  • c) Konverteret ulempegodtgørelse (Statens Arbejdstidsaftale § 13, stk. 2)
  • d) Weekendarbejde (Statens Arbejdstidsaftale § 14)
  • e) Inddragede fridage (Statens Arbejdstidsaftale § 16)
  • f) Aften- og natarbejde på 37 timer (Statens Arbejdstidsaftale § 17)
  • g) Merarbejde efter bestemmelser i Akademikeroverenskomsten § 14.

    Læs mere om opsparing af afspadsering fra over- og merarbejde ifm. Overenskomst 24 her

Hvilke arbejdstidsregler gælder for dig?

  • Dine muligheder for at opspare afspadsering afhænger af, hvilke arbejdstidsregler du er omfattet af.
  • Læs nærmere om arbejdstidreglere her.

GODT AT VIDE OM OPSPARING AF FRIHED

Hvor meget frihed kan jeg opspare?

Du må maksimalt have op til 15 opsparede dage stående på din opsparing.

  • Højst 8 af dissedage må være afspadsering.
  • Resten kan være særlige feriedage.

Hvornår kan jeg bruge mine opsparede frihedsdage?

Det kan du gøre, når dagene er registreret af din fraværsregistrator i MitHR. Du skal varsle afviklingen af dagene, så tidligt som muligt i MitHR.

Kan jeg opspare flekstimer?

Nej, almindelige flekstimer kan ikke opspares. De er ikke optjent som beordret over-/merarbejde og er derfor ikke omfattet af opsparingsordningen.

Bemærk: Hvis du registrerer over-/merarbejde mv. i dit arbejdstidsregistreringsskema, skal du huske at nedskrive dine timer i feltet ’Reduktion af saldo’, hvis disse timer overføres til opsparingsordning. Feltet ’Reduktion af saldo’ bruges til at registrere timer, der skal trækkes fra din saldo i arbejdstidsskemaet.

Hvordan bruger jeg den opsparede frihed?

  • Du kan holde friheden som hele dage eller i timer.
  • Tidspunktet fastlægges efter aftale med din leder, som i det omfang det er foreneligt med driften, skal acceptere afvikling i overensstemmelse med dit ønske.
  • Hvis du ønsker at afholde mere frihed end 2 sammenhængende dag eller mere end 8 dage årligt, skal det ske efter særskilt aftale med din leder. Du kan max afholde op til 15 dage årligt.
  • Hvis du både opsparer særlige feriefridage og over-/merarbejde, skal du – inden du afholder friheden – oplyse din leder og din fraværsregistrator om, hvilken type frihed du ønsker at afholde.

Kan jeg få opsparet frihed udbetalt?

  • I tilfælde af fratræden udbetales saldo på opsparingsordningen.
  • Det er som udgangspunkt ikke muligt at få udbetalt frihedssaldoen under ansættelse på Aarhus Universitet.  I helt særlige tilfælde kan udbetaling dog aftales med nærmeste leder.

Hvor længe kan jeg gemme min opsparede frihed?

  • Der er ikke fastsat regler for, hvornår den opsparede frihed skal være brugt.
  • Evt.  restsaldo udbetales ved fratræden.

VED JOBSKIFTE

Hvad sker der, hvis jeg skifter job internt på AU?

Din opsparede frihed følger med dig, hvis du får en anden stilling internt på AU

Hvad sker der, hvis jeg skifter job udenfor AU?

Hvis du skifter til en anden statslig arbejdsgiver, kan du i stedet for udbetaling af saldo ved fratræden vælge at overføre friheden til et nyt ansættelsesforhold, hvis din nye arbejdsgiver indvilliger heri og er omfattet af aftalen om opsparing af frihed.

Kan jeg få opsparede fridage med mig fra anden statslig arbejdsgiver?

Du kan som udgangspunkt ikke medbringe opsparede fridage til afvikling på AU.

Hvilken løn får jeg, når jeg holder opsparingsdage?

Du får din sædvanlige løn på afholdelsestidspunktet.