Det er en betingelse for din ret til fravær i forbindelse med adoption, at adoptionen er formidlet af en organisation, der er godkendt efter adoptionsloven eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsen.
Du skal opfylde disse betingelser:
Derudover skal du også være sammen med dit barn dagligt. Det indebærer, at du fysisk skal tilbringe tid sammen med barnet.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet er digitaliseret, og Udbetaling Danmark kan kontrollere retten til barselsdagpenge via indkomstregistret.
Beskæftigelseskravet kan opfyldes på anden vis - se barselslovens § 27.
Du og din partner har tilsammen ret til 48 ugers dagpengeret i forbindelse med adoption. De 48 uger med dagpenge fordeles ligeligt mellem dig og din partner, så I hver modtager 24 ugers orlov med dagpengeret, efter I har modtaget barnet.
Retten til løn under orlov er betinget af, at Aarhus Universitet modtager fuld dagpengerefusion svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til din beskæftigelsesgrad, jf. barselslovens § 39, stk. 1.
Betingelsen om fuld dagpengerefusion gælder ikke:
Hvis du under dit fravær indtil 10 uger efter modtagelsen modtager løn fra flere arbejdsgivere, skal refusionen deles mellem disse i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte ansættelsesforhold berettiger til, jf. barselslovens § 39, stk. 2. Samlet kan de udbetalte dagpenge ikke overstige dagpengemaksimum, uanset om du sammenlagt har mere end fuldtidsbeskæftigelse. Du mister ikke retten til løn, selvom universitetet i denne situation ikke modtager fuld dagpengerefusion.
Hvis du har flere ansættelsesforhold, der tilsammen overstiger fuldtidsbeskæftigelse, og du under din orlov genoptager arbejdet i et af de andre ansættelsesforhold, vil det kunne medføre, at dagpengerefusionen til universitetet reduceres til et beløb, der er mindre end den forholdsmæssige andel af dagpengene til universitetet. I sådanne situationer får det dog ingen indflydelse på din ret til løn under orloven.
Du må derimod ikke under orloven påbegynde ny beskæftigelse, der medfører, at universitetets refusionsadgang nedsættes eller bortfalder. Du må heller ikke på anden måde foranledige, at universitetets ret til at modtage dagpengerefusion i henhold til barselsloven enten nedsættes eller bortfalder. Det vil i disse tilfælde få konsekvenser for din ret til løn under din orlov.
Hvis barnet modtages i Danmark:
Som adoptant har du ret til løn i op til 1 uge før modtagelsen, hvis barnet modtages i Danmark. Det er et krav, at barnet ikke allerede opholder sig i hjemmet, og at I som adoptanter, af hensyn til barnet, i en periode opholder jer på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen. Den dag, hvor barnet bringes til hjemmet, regnes med til perioden før modtagelsen.
Hvis jeres ophold på det sted, hvor barnet befinder sig inden modtagelsen, bliver længere, af årsager, der ikke kan tilregnes jer som kommende adoptanter, vil jeres ret til fravær blive forlænget i op til 1 uge.
Tidspunktet for orloven før forventet modtagelse af barnet skal meddeles nærmeste leder så tidligt som muligt.
Du skal i den forbindelse udfylde adoptionsskema 1.
Hvis I modtager jeres barn i udlandet, har du ret til orlov med løn i op til 4 uger før modtagelsen. De 4 uger kan forlænges med op til yderligere 4 uger, hvis modtagelsen af barnet trækker længere ud end de forventede 4 uger, og hvis denne forlængelse ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Orloven regnes fra udrejsedagen, og indtil barnet formelt anses for modtaget, dvs. når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Derefter begynder den almindelige fravær efter modtagelsen, uanset om I rejser til Danmark umiddelbart efter modtagelsen, eller om I bliver i udlandet efterfølgende.
Du skal i den forbindelse indsende adoptionsskema 1.
Som adoptanter, har I hver ret til fravær og barselsdagpenge i 6 uger i de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.
Hver af jer som adoptanter, har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten i de første 10 uger til den anden adoptant. De resterende to uger hver er øremærkede.
Vælger I at afholde alle ugerne samtidig, kan I efter 6 uger påbegynde fraværsretten, der gælder efter den 10. uge efter modtagelsen (nedenfor).
Du skal underrette din arbejdsgiver om, hvornår du vil genoptage dit arbejde. Du bør gøre dette hurtigst muligt, men senest inden 6 uger efter modtagelsen af jeres barn.
Som adoptanter har I hver ret til løn i 10 af de 32 ugers fravær efter den 10. uge. Herudover har en adoptant ret til løn i 6 af de 32 ugers fravær efter den 10. uge. Hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen, kan denne lønret dog højst udnyttes af adoptanterne i 6 uger tilsammen. I kan vælge at dele de 6 uger mellem jer.
Som adoptant har du ret til at placere lønnet fravær, der hører til perioden efter den 10. uge frem til perioden inden for de første 10 uger efter barnets modtagelse.
I fraværsperioden efter den 10. uge efter modtagelsen, har I hver ret til at være fraværende i op til 32 uger.
Af de 32 uger, du har ret til fravær, har du ret tl at modtage dagpenge i 18 uger, hvis du alene har afholdt 6 ugers fravær inden for de første 10 uger efter barnets modtagelse.
De 9 af ugerne du har ret til fravær med barselsdagpenge, er øremærket, og kan derfor ikke overdrages. De øvrige 9 uger med ret til fravær med barselsdagpenge kan overdrages fra den ene adoptant til den anden. Du har derfor også mulighed for at modtage op til 9 ugers barselsdagpenge fra den anden adoptant.
Det bemærkes, at det er jeres eget ansvar at ansøge om barselsdagpenge ved Udbetaling Danmark.
Som adoptant har du ret til løn i 10 af de 32 ugers fravær efter den 10. uge. Herudover har du som adoptant i staten ret til løn i 6 ud af de 32 ugers fravær efter den 10. uge. Bemærk imidlertid, at hvis begge adoptanter er omfattet af barselsaftalen i staten, kan denne lønret højst udnyttes af adoptanterne i 6 uger tilsammen.
I de tilfælde, hvor der ikke overføres dagpengeret til den ene adoptant til den 25. og 26. fraværsuge, udbetales en nedsat løn, der udgør differencen mellem dagpengesatsen og den ene adoptants sædvanlige løn.
Du skal senest 6 uger efter modtagelsen af barnet anmelde dit fravær for perioden efter de første 10 uger efter modtagelsen ved at udfylde skema 2.
Du har mulighed for – efter aftale med din nærmeste leder – at genoptage arbejdet helt eller delvist med eller uden forlængelse af orloven. Ved delvis genoptagelse af arbejdet skal leders godkendelse af aftalen fremsendes sammen med barselsskemaet via mail til HR eller til Ph.d.-administrationen (hvis du er ph.d.- studerende).
Du kan vælge at udstrække dit fravær efter den 10. uge efter modtagelsen fra 32 uger op til 40 eller 46 uger. Forlængelse af fravær op til 40 eller 46 uger er ikke dagpengeberettiget. Hvis I benytter jer af muligheden for at udstrække orloven, skal hele orloven afholdes sammenhængende.
Du har ret til at udskyde op til 5 uger af fraværet efter den 10. uge med barselsdagpenge. Orloven skal være afholdt inden barnet fylder 9 år. Det udskudte fravær skal holdes i en sammenhængende periode.
Hvis du skifter arbejdsgiver har du fortsat ret til at afholde det udskudte fravær.
Hvis du vælger at udskyde dit fravær efter den 10. uge efter modtagelsen af barnet, skal du varsle det til din nærmeste leder senest 6 uger efter modtagelsen af barnet.
Du skal underrette din arbejdsgiver om tidspunktet for og længden af afholdelsen senest 8 uger inden afholdelse.
Efter aftale med din nærmeste leder, er der mulighed for at aftale, at afholdelsen af det resterende fravær deles over flere perioder, eller at fraværet afvikles i forbindelse med en delvis genoptagelse af arbejdet. Orloven skal stadig være afholdt inden barnet fylder 9 år.
Udskudt fravær efter aftale (mere end 5 uger) kan alene anvendes på Aarhus Universitet. Ved udskudt fravær efter aftale skal leders godkendelse af aftalen fremsendes sammen med barselsskemaet via mail til HR eller til Ph.d.-administrationen (hvis du er ph.d.-studerende).