Generelle bemærkninger
I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og indholdet i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale ved universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Stillingsstrukturen, der træder i kraft den 1. januar 2007, er en revision af strukturen af 1. januar 2005. Stillingsstrukturen har virkning for stillinger, der opslås den 1. januar 2007 og derefter. For stillinger, der kan besættes uden opslag, har stillingsstrukturen virkning for stillinger, der besættes den 1. januar 2007 og derefter.
Stillingsstrukturen skaber rammerne for stillingerne. Ledelsen på universitetet fastlægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag.
De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen).
Opmærksomheden henledes i øvrigt på lov om tidsbegrænset ansættelse, hvis formål blandt andet er at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Af loven følger blandt andet, at for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, jf. lovens § 5, stk. 2. Efterfølgende ansættelse i en ny stillingskategori er ikke en fornyelse omfattet af loven.
Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov samt længerevarende sygdom forlænges de i notatet fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde.
Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat efter den hidtidige stillingsstruktur, eller som er ansat ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, og som derfor er ansat efter stillingsstrukturen for sektorforskningsinstitutioner, bevarer deres nuværende stillingsbetegnelse og ansættelsesvilkår.
Revisionen af stillingsstrukturen
Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden for rammerne af Universitetsloven. Stillingsstrukturen forudsættes derfor udmøntet i overensstemmelser med lovens bestemmelser, herunder blandt andet bestemmelserne vedrørende forskernes ytrings- og forskningsfrihed
Det fremgår således af Universitetslovens § 2, stk. 2, at universitet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik.
Det fremgår derudover af § 17, stk. 2, at institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.
Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i udviklingskontrakten. Institutlederen kan i kraft af sin instruktionsbeføjelse pålægge den enkelte forsker at løse bestemte opgaver, men den enkelte forsker kan, hvor den pågældende ikke er pålagt sådanne opgaver, forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer.
Det fremgår endelig af Universitetslovens § 2, stk. 3, at universiteterne som centrale viden- og kulturinstitutioner skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Notatets opbygning
Ved revisionen er opbygningen af notat om stillingsstrukturen ændret, så de stillinger, der kan anvendes inden for hele universitetsområdet, fremover er inddelt efter niveau. Stillingerne er inddelt i følgende niveauer:
1. Stillinger under adjunktniveau
2. Stillinger på adjunktniveau
3. Stillinger på lektorniveau
4. Stillinger på professorniveau
Desuden rummer stillingsstrukturen et antal øvrige stillingskategorier, som kan anvendes inden for afgrænsede områder.
Hovedstillinger
Hovedstillingerne er fremover adjunkt/forsker/post doc., lektor/seniorforsker, professor med særlige opgaver og professor. Hovedstillingerne udgør et sammenhængende karriereforløb.
Universitetets kerneopgaver er at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste internationale niveau. Derfor omfatter hovedstillingerne både forskning – herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling – og forskningsbaseret undervisning.
Universitetet kan desuden udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder rådgivning, myndighedsopgaver, udviklingsarbejde, formidling og driftsopgaver. I den forbindelse kan universiteterne ved ansættelse i stillingsvarianterne forsker og seniorforsker i visse tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillinger skal indeholde undervisningsopgaver. Dette kan ske for forskere fra sektorforskningsinstitutioner eller erhvervslivet, der ikke har erfaring med undervisning, men som besidder andre relevante kompetencer. Desuden kan man i begrænset omfang på særlige områder, f.eks. museer, biblioteker og retsmedicinske områder, lade undervisningsopgaverne helt eller delvist erstatte med andre faglige opgaver, der påhviler tjenestestedet.
Universitetets ledelse på alle niveauer har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannelser universitetet tilbyder. Ligeledes er universitetsledelsen ansvarlig for, at balancen mellem forskning og undervisning bliver opretholdt, således at universitetet til stadighed er i stand til at dække behovet for forskningsbaseret undervisning og dermed opfylde sin forpligtigelse til at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau.
Integration af sektorforskningen ved universiteter
Stillinger ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, skal fremover besættes efter universiteternes stillingsstruktur. I den forbindelse er sektorforskningsstillingerne forsker, projektforsker, seniorforsker, projektseniorforsker og forskningsprofessor integreret i de universitære stillinger adjunkt, lektor og professor. Samtidig er stillingen som post doc. integreret i adjunktstillingen.
De nye brede stillinger som adjunkt/forsker/post doc. og lektor/seniorforsker kan udmøntes i de varianter, som beskrives i stillingsstrukturen. For stillinger på lektorniveau vil det sige som lektor eller seniorforsker. For stillinger på adjunktniveau vil det sige som adjunkt, forsker eller post doc. Den ansattes stillingsbetegnelse afhænger af, hvilken variant af en samlet stilling, som den pågældende er ansat i.
Overgang fra en variant af en stilling til en anden kan ske som følge af en ændring af arbejdsopgaverne, som disse er fordelt af lederen af den pågældende enhed. Det henstilles, at ændringer i sammensætningen af en ansats arbejdsopgaver drøftes mellem den ansatte og dennes leder. Ligeledes bør der ved overgang fra en stillingsvariant til anden tages hensyn til, at den ansatte bør sikres en opgavesammensætning, som muliggør fortsat faglig udvikling. Overgang fra en variant af en stilling til en anden kræver ikke opslag af stillingen. Fsva. lov om tidsbegrænset ansættelse betragtes stillingsvarianterne som en samlet stilling.
Integration af kliniske stillinger i den ordinære stillingsstruktur
I forbindelse med revisionen er den kliniske stillingsstruktur delvist integreret i den ordinære stillingsstruktur. Det forudsættes fortsat, at stillinger på det kliniske område er tæt forbundet med patientbehandling. Det forudsættes således normalt, at en ansat i en klinisk stilling sideløbende har en stilling med patientbehandling. F.eks. forudsætter en medicinsk stilling typisk ansættelse på et hospital, der varetager undervisning, eller at den ansatte driver almen praksis.
Beskrivelse af de enkelte stillinger
1. Stillinger under adjunktniveau
1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph.D. Fellow)
Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.
Ansættelse sker i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten.
Der kan ansættes ph.d.-stipendiater på det kliniske område.
1.2. Videnskabelig assistent (Research Assistant)
Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver.
Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse udover tre år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
1.3. Undervisningsassistent (Assistant Lecturer)
Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator.
Stillingerne besættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
1.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer)
Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau.
Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer.
Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget.
2. Stillinger på adjunktniveau
2.1 Stillingen som adjunkt/forsker/post doc.
Ansættelse som adjunkt/forsker/post doc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
En stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan besættes tidsbegrænset for en periode på op til fire år – dog op til fem år for så vidt angår det kliniske område – eller tidsubegrænset, hvor den ansatte efter maksimalt 4 år overgår til en stilling som lektor/seniorforsker/seniorrådgiver. Overgang forudsætter, at den ansatte efter aftale med universitetet indstilles til bedømmelse og bedømmes kvalificeret.
Bedømmelsen af ansatte, som er ansat tidsubegrænset, finder normalt sted inden for det sidste halve år af ansættelsen. Ansatte, som har merit fra tidligere ansættelser inden for et relevant område, kan indstille sig til tidligere bedømmelse. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange.
Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er anden bedømmelse ikke positiv, skal ansættelsesmyndigheden umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler.
Universitetet bestemmer, om en stilling opslås tidsbegrænset, eller tidsubegrænset. Universitetet og en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til tidsubegrænset ansættelse. Overgangen kræver ikke opslag af stillingen.
Genansættelse af en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan finde sted, men man kan maksimalt være ansat på adjunktniveau i 8 år, heraf maksimalt 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution. Efter 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution fratræder den ansatte, medmindre der opnås tidsubegrænset ansættelse. Det forudsættes, at den ansatte oplyser om tidligere ansættelsesforhold.
Det skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse. Både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede stillinger skal besættes på normal vis efter ansættelsesbekendtgørelsens regler herom, herunder reglerne om opslag og bedømmelse.
En ansat i en stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan bære stillingsbetegnelsen adjunkt, forsker eller post doc. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i.
Stillingen som adjunkt/forsker/post doc. er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid.
A. Adjunkt (Assistant Professor)
Adjunkturet er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte vidensudveksling med samfundet. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning og undervisning).
Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer.
På det kliniske område besættes et adjunktur, der kan bære betegnelsen ’klinisk adjunktur’, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling.
Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som post doc. inden for et relevant område.
B. Post doc. (Postdoc)
Post doc.-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingsindholdet vil normalt overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
I stillingen indgår ikke pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som post doc. kan derfor ikke alene kvalificere til ansættelse som lektor/seniorforsker.
C. Forsker (Researcher)
Forskerstillingen er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver.
Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at forskeren kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og undervisning).
Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af forskerens undervisningsmæssige kvalifikationer.
Ved ansættelse som forsker gives merit for tidligere ansættelse som post doc. inden for et relevant område.
3. Stillinger på lektorniveau
3.1. Stillingen som lektor/seniorforsker
En ansøger til en stilling som lektor/seniorforsker bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.
En stilling som lektor/seniorforsker besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter.
En ansat i en stilling som lektor/seniorforsker kan bære stillingsbetegnelsen lektor eller seniorforsker. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i.
Stillingen som lektor/seniorforsker er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid.
A. Lektor (Associate Professor)
Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
På det kliniske område besættes et lektorat, der kan bære betegnelsen ’klinisk lektorat’, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.
B. Seniorforsker (Senior researcher)
Seniorforskerstillingen er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
4. Stillinger på professor-niveau
4.1. Professor (Professor)
Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af videnudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan endvidere komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
På det kliniske område besættes et professorat, der kan bære betegnelsen ’klinisk professorat’, normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.
En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget, dog skal der kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren har udviklet fagområdet. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsledelse og evt. andre ledelsesfunktioner, f.eks. i relation til universitetets eksterne samarbejde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.
4.2. Professor med særlige opgaver (Professor with Special Responsibilities)
Professor med særlige opgaver indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på tre til fem år. Der er mulighed for forlængelse, således at den samlede ansættelse udgør op til 8 år.
Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde, gerne yngre, forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af universitetets kerneområder, et satsningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kompetence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt.
Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillingsindehaver variere over tid, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver. Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at varetage forskningsledelse.
Ved periodens udløb bortfalder de særlige funktionsbestemte opgaver, og den pågældende overgår til en stilling som lektor ved universitetet. På det kliniske område overgår den pågældende til et klinisk lektorat for så vidt angår den del af ansættelsen, som er knyttet til et universitet.
Kvalifikationskravene svarer til kravene i ordinære professorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har dokumenteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling.
På det kliniske område besættes en stilling som professor med særlige opgaver normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer.
5. Særlige stillinger
5.1. Seniorrådgiver (Senior Advisor)
Seniorrådgiver er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskningsbaseret myndighedsbetjening og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour på et bredt videnskabsområde og udføre analyser af fagligt brede problemstillinger samt formidle disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Stillingen kan desuden omfatte varetagelse af undervisning samt forskningsopgaver.
Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid.
En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorrådgiver forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav, f.eks. at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myndigheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt.
5.2. Studieadjunkt/-lektor (Teaching Assistant Professor/Teaching Associate Professor)
Ved visse institutioner/studier kan adjunkt/lektor-stillinger besættes med heltidsundervisere. Stillingerne findes ved
• erhvervssproglige studier ved Handelshøjskolerne, Syddansk Universitet samt Aalborg Universitet
• økonomistudierne ved Handelshøjskolen i Århus
• Institut for Idræt ved Københavns Universitet
• Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet
• idrætsuddannelsen ved Aarhus Universitet
• adgangskurser til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser ved Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.
• studier med kurser, hvor undervisningen enten er af kreativ, praksis- eller kunstbetonet karakter, er ikke-meritgivende støtteundervisning eller angår propædeutik på de humanistiske og teologiske fakulteter.
Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver. Stillingen kan indeholde faglige udviklingsopgaver.
I adjunkttiden skal institutionen sikre, at adjunkten får pædagogisk supervision og vejledning. Denne opgave varetages på lektor- eller professorniveau, og institutionen fastsætter det nærmere indhold og omfang heraf. I lektoransættelsen indgår varetagelse af supervisionsopgaver.
Stillingerne er normalt tidsubegrænsede fuldtidsstillinger. Ansættelse sker efter opslag som adjunkt eller lektor, afhængig af den pågældendes kvalifikationer. Senest seks måneder inden udløbet af det sjette ansættelsesår afgives en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. Såfremt denne er positiv, tildeles stillingsbetegnelsen lektor.
Såfremt en ansøger til en studieadjunkt/-lektorstilling har erhvervet sig særlige kvalifikationer af betydning for varetagelsen af stillingen uden dog at være kvalificeret til at kunne ansættes som lektor, kan adjunktansættelse ske for et kortere tidsrum end seks år og lektorbedømmelsen finde sted tilsvarende tidligere. Direkte ansættelse som studielektor kan finde sted, men det forudsætter altid, at ansøgeren er blevet positivt bedømt inden ansættelsen, og normalt også at den pågældende har haft mindst seks års beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
5.3. Lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelser (Instructor on BSC in engineering and export engineering courses)
Der henvises for disse stillinger til Finansministeriets cirkulære med tilhørende notat fra Undervisningsministeriet om diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.
5.4. Ekstern klinisk lektor (Clinical Associate Professor)
En ekstern klinisk lektorstilling er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver, herunder eksamen for medicinstuderende og studerende i klinisk biomekanik ved sygehuse, der varetager undervisning i kliniske fagområder samt vejledning ved forskeruddannelse.
Den eksterne kliniske lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisning inden for den pågældende afdelings eller enheds speciale og gældende studieplan. Undervisningen omfatter forelæsninger, kurser og gennemførelse af eksaminer, vejledning ved forskeruddanelse samt deltagelse i bedømmelsesudvalg ved tildeling af ph.d.- og doktorgrader. Stillingen kan omfatte udviklingen af fagområdet samt andre opgaver.
En ekstern klinisk lektor ansættes normalt for en periode på mindst tre år og højst fem år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor.
Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, f.eks. ph.d.-grad eller doktorgrad. Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i biomekanik er kandidateksamen i klinisk biomekanik eller tilsvarende. Kvalifikationskravet for den eksterne kliniske lektor i psykologi er psykologisk kandidateksamen og specialistanerkendelse.
Ansættelse som ekstern klinisk lektor forudsætter, at vedkommende er erklæret kvalificeret hertil af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den eksterne kliniske lektor udfører forskning.
5.5. Klinisk assistent (Clinical Assistent)
Klinisk assistent er en tidsbegrænset stilling med henblik på medicinsk klinisk forskning. Den kliniske assistent varetager som en del af stillingen også andre kliniske opgaver.
Ansættelse forudsætter lægevidenskabelig kandidateksamen og relevant klinisk erfaring. Ansættelse sker for en periode af indtil fire år. Genansættelse ud over fire år kan ikke finde sted. Opmærksomheden henledes på lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor.
5.6. Klinisk lærer (Clinical Instructor)
En klinisk lærerstilling er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisnings- og vejledningsopgaver på sygehus, i praksis eller på klinik. Undervisningen mv. supplerer undervisning varetaget på adjunkt-, lektor-, eller professorniveau. Den kliniske lærer skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Den kliniske lærer kan som en del af stillingen også varetage andre kliniske opgaver.
En klinisk lærer kan ansættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. Kliniske lærere på det odontologiske område kan efter den første ansættelsesperiode ansættes tidsubegrænset.
Kvalifikationskravet er en relevant kandidateksamen. Der kan stilles krav om ajourført erfaring med relevant klinisk arbejde. I de tilfælde hvor undervisning eller vejledning finder sted i praksis stilles der krav om, at den kliniske lærer selv driver praksis.
5.7. Afdelingstandlæge (Specialist of Postgraduate Education in Odontology eller Senior Clinical Instructor in Dentistry)
Afdelingstandlæge er en deltidsstilling med henblik på varetagelse af ledende funktioner og undervisnings- og behandlingsopgaver i forbindelse med klinisk undervisning af tandlægestuderende under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse.
Afdelingstandlægen skal under ansvar over for fagområdets videnskabelige ledelse være ledende, vejledende og koordinerende med hensyn til de opgaver, der pålægges de kliniske lærere, og forestå den løbende evaluering af de studerende. Afdelingstandlægen deltager i tilrettelæggelse, gennemførelse og justering af undervisningen. Endvidere skal afdelingstandlægen deltage i undervisningsrelaterede aktiviteter, eksempelvis udvikling af undervisningsmateriale, visitation af patienter, forsøg med afprøvning af nye materialer, metoder og behandlingsformer samt påtage sig behandling af henviste patienter med behandlingsbehov af særlig undervisningsmæssig interesse.
Ansættelse sker for en periode på tre år. Herefter kan der ske tidsubegrænset ansættelse.
Kvalifikationskravet er odontologisk kandidateksamen samt klinisk faglig ekspertise på højt niveau og erfaring med selvstændig udvikling af klinisk undervisningsmateriale.
5.8. Specialtandlægeuddannelsen (Postgraduate Fellow in Odontology)
Uddannelsen til specialetandlæge i ortodonti finder sted under ansættelse i fuldtidsstilling.
Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.
Ansættelse i uddannelsesstillingen sker efter opslag og bedømmelse for en treårig periode. Kvalifikationskravene er odontologisk kandidateksamen samt to års fuld beskæftigelse med praktisk-klinisk odontologi, heraf mindst et års beskæftigelse med børnetandpleje.
5.9. Psykologisk kandidatstilling (Postgraduate Fellow in Psychology)
Stilling som klinisk psykologisk kandidat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling.
Kandidaten følger et klinisk videreuddannelsesprogram og modtager herunder supervision.
Ansættelse sker for et år med mulighed for rlængelse i yderligere et år. Kvalifikationskravene er psykologisk kandidateksamen samt klinisk-psykologisk erfaring herefter.
5.10. Lærer i social teori og metode ved socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet
Stillingen som lærer i social teori og metode er normalt en tidsubegrænset fuldtidsstilling.
Stillingsindholdet er undervisning og tilsvarende opgaver inden for institutionens formål.
Kvalifikationskravet er socialrådgivereksamen.