Aarhus Universitet ønsker, jf. personalepolitikken for ligestilling og mangfoldighed, at være en mangfoldig arbejdsplads. En arbejdsplads med forskellige personalegrupper, hvor alder ikke er en afgørende faktor, men hvor kompetencer, adfærd, motivation, udviklingsparathed og arbejdsevne er i fokus.
Lederen skal i den daglige kontakt med medarbejderne signalere, at seniorerne er en ressource for universitetet. Det sker blandt andet i forbindelse med opgavefordeling, godkendelse af relevant kompetenceudvikling og opmærksomhed på hele medarbejderstaben.
Lederen har samtidig ansvaret for den langsigtede personaleplanlægning og skal i den forbindelse drøfte fremtidsplaner med seniormedarbejdere, jf. nedenfor om seniorsamtaler
Medarbejderne er forpligtet til selv at bidrage med egne kompetencer, erfaringer og motivation samt byde ind på arbejdsopgaver, tage initiativ til kompetenceudvikling og generelt engagere sig i arbejdspladsen.
På Aarhus Universitet betragtes medarbejdere som seniorer omtrentlig 5 år før pensionsalderen, og dette vil også være det naturlige tidspunkt for en seniorsamtale, hvor leder og medarbejder drøfter ønsker og planer for de sidste år af medarbejderens arbejdsliv hen imod pensionen. Ansvaret for at afdække medarbejderens behov for en samtale ligger hos lederen, men den enkelte medarbejder kan også selv tage initiativet dertil.
Her kan du læse mere om seniorsamtaler.
En gensidig aftale mellem en leder og medarbejder om en særlig seniorindsats på baggrund af nedenstående muligheder, indgås med afsæt i en konkret og individuel vurdering af medarbejderen samt enhedens behov for fastholdelse af medarbejderen.
For medarbejdere, der er fyldt 60 år, kan der indgås aftale om aftrapning i tid.
En aftale om aftrapning i tid forudsætter, at medarbejderen har været ansat sammenlagt ti år inden for staten. Arbejdstiden skal udgøre mindst 15 timer pr. uge efter nedsættelsen.
Universitetet kan betale et ekstra pensionsbidrag svarende til maksimalt forskellen mellem det aktuelle samlede pensionsbidrag og det samlede pensionsbidrag ved den hidtidige beskæftigelsesgrad. Det vurderes af og aftales med den respektive leder.
Aftalen kan kombineres med en aftale om frivillig fratrædelse eller en fastholdelsesbonus.
For medarbejdere, der er fyldt 58 år, kan der indgås aftale om nedtrapning i ansvarsområde.
En aftale om aftrapning i ansvarsområde forudsætter, at medarbejderen de seneste ti år har været ansat på fuld tid i en stilling med ledelsesansvar eller i en tilsvarende krævende stilling inden for staten. En aftale forudsætter endvidere, at medarbejderen overgår til en lavere placeret stilling.
Universitetet kan indbetale et ekstra pensionsbidrag svarende til (maksimalt) forskellen mellem det samlede pensionsbidrag i den nye stilling og det samlede pensionsbidrag i den hidtidige stilling. Det vurderes af og aftales med den respektive leder.
Universitetet kan endvidere yde et ikke-pensionsgivende tillæg, der højest må udgøre forskellen mellem lønnen ekskl. pensionsbidrag i den hidtidige stilling og lønnen ekskl. pensionsbidrag i den nye stilling.
Aftalen kan kombineres med en aftale om frivillig fratrædelse eller en fastholdelsesbonus.
For medarbejdere, der er fyldt 62 år, kan der bevilges op til én dags frihed med løn (seniordag) pr. måned. For mere information se her.
Medarbejdere, der er fyldt 62 år, kan indgå en aftale om fastholdelsesbonus.
Formålet med en fastholdelsesbonus er at sikre, at en medarbejder fastholdes i stillingen til et bestemt tidspunkt. Først på det aftalte fratrædelsestidspunkt kommer bonussen til udbetaling. Opsiger medarbejderen sin stilling før det aftalte tidspunkt, bortfalder bonussen.
Fratrådte videnskabelige medarbejdere kan efter aftale med den lokale ledelse få stillet kontorfaciliteter og andre faciliteter til rådighed, i det omfang kapaciteten tillader det.
Det er en forudsætning for en emeritustilknytning at tilknytningen er til gensidig interesse for både den fratrådte medarbejder og universitetet. Det forudsættes derfor, at den fratrådte medarbejder aktivt bidrager til instituttets aktiviteter.