Tal med samlet maksimum er et indtastningsfelt, hvor en slutbruger kun kan indtaste talværdier. Herefter kontrollerer systemet om indtastningen overholder et minimum, maksimum og et samlet maksimum. Hver gang en slutbruger udfører en bestilling tæller systemet det samlede maksimum ned. Når det samlede maksimum når nul, så kan slutbrugere ikke længere bestille den pågældende ressource.
Et eksempel kunne være at du som administrator ønsker at give dine slutbrugere mulighed for at bestille plakater i din webformular. Du har i alt 100 plakater. Til dette formål er elementet ”Tal med samlet maksimum” perfekt.
Under Grænser kan du opsætte dit minimum, maksimum og samlede maksimum for elementet.
Hvis du ønsker at have en deadline for bestillinger af fx plakater, så kan du vælge en dato i feltet Deadline for slutbrugers ændringer.
Det er muligt at oprette skygge og alias på disse elementer. Følg linkene for at få mere information.