Arts’ ph.d.-studerende er godt integreret
En stor ph.d.-trivselsundersøgelse på AU viser, at de ph.d.-studerende på Arts i højere grad end tidligere føler sig integreret i de faglige miljøer. Der er dog stadig bekymrende tal i relation til stress og arbejdsbelastning.
75% af Arts’ ph.d.-studerende har deltaget i undersøgelsen ”Kvalitet i ph.d.-forløbet”, som blev gennemført i på hele AU i efteråret 2017. Undersøgelsen havde blandt andet fokus på trivsel, arbejdsbelastning og kvalitet af vejledning. Resultatet af undersøgelsen kan sammenlignes med en tilsvarende ph.d.-trivselsundersøgelse, som blev gennemført på AU i 2013.
Bedre integration i forskningsmiljøet
Arts’ ph.d.-studerende i dag oplever bedre muligheder for at få feedback og sparring fra deres forskningsmiljøer, end de ph.d.-studerende gjorde i 2013. Således siger hele 59%, at de fremlægger og diskuterer hinandens forskning i forskningsmiljøet. 80% oplever, at deres argumenter er velkomne – og at der ikke skelnes mellem, om argumenterne kommer fra en ph.d.-studerende eller en professor. Det underbygges også af, at deres tiltro til egen forskningskompetence er ret høj.
”Det er meget vigtigt, at der sker en sådan udveksling af idéer og resultater i miljøerne. Vi har nogle af de stærkeste forskningsmiljøer på en lang række områder, som det også bl.a. kan ses i den seneste QS subject-ranking, og styrken ligger ikke mindst i, at vi har evnet at tiltrække gode ph.d.-studerende, der fordyber sig og deler med andre, allerede mens de er i erkendelsesprocessen”, siger Anne Marie Pahuus, prodekan og leder af ph.d.-skolen på Arts.
Generel tilfredshed med vejledning
De ph.d.-studerende er ovevejende tilfredse med omfanget og kvaliteten af den vejledning, de modtager. 76% af Arts’ ph.d.-studerende har to vejledere, og 86% finder, at deres vejleder er tilgængelig ved behov. Den personlige relation til vejleder er positiv, og 90% angiver, at de er trygge ved at spørge deres vejleder om ting, de er usikre på.
”Vejledningen er krumtappen i et ph.d.-forløb, og det glæder mig at undersøgelsen bekræfter, at ph.d.-vejledning er noget af det, de fastansatte forskere bruger mange kræfter på og er omhyggelige med. Jeg tror, vi ud af de her tal kan se, at mange forskere virkelig har fornøjelse af at følge en ph.d.-afhandlings tilblivelse, og sammen med den ph.d.-studerende blive klogere på et felt", siger Anne Marie Pahuus
Bekymrende stress-tal
På trods af gode faglige og vejledningsmæssige forhold er en stor gruppe af de ph.d.-studerende alligevel plaget af stress eller ensomhed. Næsten hver fjerde af Arts ’ ph.d.-studerende oplever stresssymptomer, og 41% oplever, at arbejdet som ph.d.-studerende tager så meget energi, at det går ud over privatlivet. Det er en stigning i forhold til 2013, hvor denne andel udgjorde 32%. Samtidig oplever hver femte ensomhed i deres hverdag på arbejdspladsen. Det er bekymrende, siger Anne Marie Pahuus:
”Vi arbejder på at sikre, at årene med fordybelse i ph.d.-forløbet ikke slår ud i en stor utryghed i forhold til fremtiden. Det er vigtigt at fortælle de ph.d.-studerende, at der faktisk er jobs - og jobs med forskningsindhold - til dem alle, når de er færdige. Det er en eliteuddannelse på godt og ondt. Tilsyneladende også på ondt, når der er så mange, der oplever, at deres arbejdsliv slider mere end godt er. Jeg er som ph.d.-skoleleder meget interesseret i gode bud på, hvordan vi kan komme mistrivslen til livs både for de danske og især for de udenlandske ph.d.-studerende, som klart er dem, der oplever problemet med stress størst”
Fakultetsledelsen drøftede undersøgelsens konklusioner på deres møde den 22. februar 2018. Resultaterne vil ligeledes blive drøftet i ph.d.-udvalg og Akademisk råd.
