Ny Circle U hvidbog om udvikling af det europæiske uddannelsesområde

Den første hvidbog fra Circle U’s Think and Do Tank er blevet udgivet. I ”Shaping the Future of Higher Education in a Changing World” præsenterer tænketanken den fælles forståelse af sin mission, sin måde at arbejde på og sin primære udviklingsstrategi.

Det europæiske universitetssamarbejde Circle U samler Aarhus Universitet og otte andre europæiske universiteter med initiativet “European Universities”, der har til formål at fremme banebrydende forskning og undervisning i Europa, og som er støttet af EU-Kommissionen.

Nu foreligger den første hvidbog fra Circle U’s Think and Do Tank. Målet for tænketanken er at påvirke den fremtidige udvikling af videregående uddannelser og skabe et europæisk uddannelsesområde. I hvidbogen beskriver Think and Do Tank en fælles indledende forståelse af sin mission, sine arbejdsformer og sin primære udviklingsstrategi. Hovedformålet er at forbedre kvaliteten af undervisning på videregående uddannelser ved at forene ’thinking’ og ’doing’ og ved at udtænke, fremhæve og formidle nye måder at undervise og lære på.

Think and Do Tank bliver et laboratorium, hvor akademikere og forskere, studerende, videnskabsfolk og interessenter har plads til eftertanke og eksperimenteren i pædagogisk innovation, der skal kunne forandre universiteter indefra. Forventningen er, at at Circle U-fællesskabet vil bidrage til udviklingen af mere bæredygtige former for undervisning og læring. Tænketanken vil udvikle to indledende initiativer, som skal opbygge en fælles forståelse af “bæredygtig uddannelse” og øge bevidstheden om flersproglighed som en ressource.