Snart ny menustruktur på studerende.au.dk/arts

Den 22. februar lanceres en ny menu på studerende.au.dk/arts (venstre menuen), som skal gøre det lettere at finde rundt på vores site.

Den nye menu er lavet på baggrund af en brugerundersøgelse i efteråret og efterfølgende dialog med studiesekretærer og studerende, hvor vi har testet forskellige begreber og organiseringer.

Ny menu:

  • Undervisning (De aktiviteter som foregår over et semester)
  • Eksamen (De aktiviteter som afslutter et semester og omhandler eksamen)
  • Studieordning (De formelle krav og mulighederne for dispensation mv.)
  • Campus (Adgang til teknologi, lokaler og bygninger samt beskrivelse af faciliteter på Arts’ primære steder)
  • Studiestart (Information til nye studerende om hvordan de kommer godt i gang med studiet)
  • Kontakt (Studiecenteret, vejledere, undervisere og udvalg)

Vi beder jer om at være varsomme med at sende links ud til studerende i dagene op til lanceringen af den nye menu den 22. Eksamens siderne, vil dog ikke blive berørt, da der er eksamenstilmelding og der for disse sider kun vil blive justeret i indholdet/udseendet.

Hvis du har spørgsmål til menuen er du velkommen til at kontakte os, AU kommunikation, Arts.