Sommerfest Arts får venteliste

Alle pladser til festen i Aarhus er fyldt op, mens det stadig er muligt at komme med i Emdrup. Hjælp kolleger med at komme af ventelisten og med til festen.

De underholdende indslag til havefesten er klar - nu mangler bare pladser til kolleger.

Sidste frist for tilmelding til sommerfesten på Arts var fredag den 31. maj. Og mens det stadig er muligt at få en plads i Emdrup, er teltet på kasernen i Aarhus fyldt helt op til den øverste teltdug med 370 tilmeldte.

Derfor er der oprettet en venteliste for ansatte, der ikke nåede at tilmelde sig inden fristens udløb, og festudvalget beder dig melde afbud, hvis du allerede nu ved, at du bliver forhindret og kan overlade din plads til en anden glad festgænger.

Send dit afbud til Gitte Grønning Munk på ggm@adm.au.dk. Skriv også til Gitte, hvis du gerne vil skrives på ventelisten til festen.

Følg forberedelserne på Facebook

Du kan komme i stemning til havefesten og følge med i festforberedelserne ved at følge gruppen Arts Sommerfest på Facebook. Gruppen opdateres jævnligt og der bliver løftet lidt af sløret for festens program på begge sider af bæltet.