Støtte til ophold i Frankrig
Forsker du i emner, der relaterer sig til Frankrig? Så kan du søge Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond om støtte til ophold i Frankrig. Frist 1.4.
Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond uddeler i 2013 et eller flere legater inden for en samlet legatsum på op til 200.000 kr. til humanistiske studier i Frankrig (Cayx-legatet).
Ansøgere bør have et godt kendskab til fransk og i studium/forskning have fokus på emner eller områder, der relaterer sig til Frankrig.
Cayx-legatet administreres af Videnskabernes Selskab.
Ansøgningfristen er i 2013 den 1. april.