Spørgsmål og svar vedrørende campusudviklingen på Arts

Her kan du finde svar på de oftest stillede spørgsmål om campusudviklingen på Arts.

Kantine, cafe og mødesteder (7. juli 2025)

Der kommer en stor kantine (Spisestedet), som er fælles for alle i Universitetsbyen. Dertil regner vi med cafeudsalg i bygningskompleks E1740, men præcis placering og omfang er ikke besluttet endnu. 

Desuden vil der i de enkelte bygninger være mødesteder for studerende og medarbejdere i form af frokoststuer og lignende – igen noget, som først fastlægges i de kommende faser af byggeriet.

Der vil desuden være madudsalg i stueetagen af Byauditoriet, og café i bunden af 1791.

Hvorfor er kasernefagene ikke samlet i en bygning? (11. august)

I arbejdet med Arts i Universitetsbyen stod det tidligt klart, at teatersal og musiklokaler mest hensigtsmæssigt placeres i en nybygget bygning. Årsagen er, at det er meget vanskeligt at lave rum i dobbelthøjde i de eksisterende bygninger, og fordi tilstrækkelig lydisolering i eksisterende bygninger bliver meget dyrt at lave.

Ingen af de nye bygninger i Universitetsbyen har en størrelse, som muliggør at få plads til såvel faglokaler som alle de medarbejdere, som nu er på Kasernen (æstetiske fag). Derfor placeres i helhedsplanen fagmiljøerne Dramaturgi, Musikvidenskab, Kunsthistorie, Æstetik og Kultur samt Museologi i bygningskompleks 176x (nybyg), og Litteraturhistorie og Retorik i bygning 1750 (eksisterende bygning). I 1750 tænkes Litteraturhistorie og Retorik placeret i den østlige ende tæt på bygningskompleks 176x. I bygning 1750 placeres desuden Nordisk som understøttelse af eksisterende samarbejder mellem disse fagmiljøer.

Hvor mange handicaptoiletter etableres der i den del af Universitetsbyen Arts flytter ind i? (17. marts 2026)

I projektet overholdes bygningsreglementets krav (BR18) for offentligt tilgængelige bygninger: Der skal være handicaptoiletter i kontor- og administrationsbygninger og andre bygninger, der er offentligt tilgængelige på de etager i bygningen, hvor der ellers indrettes toiletter. Heraf skal minimum ét placeres i stueetagen eller andre etager med adgang via elevator el. (jf. Bygningsreglementet BR18) 

I etape 1 etableres der følgende antal handikaptoiletter:   

  • I bygning 1770 etableres 4 HC-toiletter, ét på hver etage 

  • I bygningskompleks E1760 etableres 5 HC-toiletter. I den eksisterende bygning 1764 etableres 1 HC-toilet i stueetagen og 1 HC-toilet på 2. etage. I ny bygning etableres der HC-toilet på 1. 2. og 3. etage.  

  • I bygning 1751 etableres 2 HC-toiletter: 1 HC-toilet i stueetagen og 1 HC-toilet på 1. etage (delvist fredet bygning, hvor det er svært at etablere større toiletareal). 

I de resterende bygninger/etaper er arealerne endnu ikke endeligt disponeret, men der er stillet samme krav i byggeprogrammerne for alle etaper, så der bliver et ensartet niveau på linje med etape 1. Dog vil der i en senere etape (sandsynligvis etape 4, bygningskompleks E1740) blive etableret et HC-toilet, der er udbygget med lift funktion. 

Generelt er der i visionen for Arts i Universitetsbyen beskrevet, at bygningerne skal være tilgængelige og inkluderende og der indtænkes universelt design fra starten (i videst muligt omfang). Det betyder, at vi ønsker at arbejde med så høj grad af tilgængelighed og ligeværdig adgang for alle brugere som muligt indenfor projektets rammer.  

Hvornår ved de enkelte afdelinger, hvor de kommer til at blive placeret? (17. marts 2026)

I placeringsoversigten fra helhedsplanen fremgår det i hvilken bygning de enkelte afdelinger bliver placeret: Placering af medarbejdere. Fordeling af arealer til og placering i bygningerne for den enkelte afdeling sker ca. et halvt års tid inden indflytning.  

Hvem kan regne med at få eget kontor i Universitetsbyen? (13. april 2026)

I behovsafdækningen er der taget udgangspunkt i enkeltpersonskontorer til professorer, lektorer og ledere med personaleansvar og arbejdsplads i flerpersonerskontor for de øvrige medarbejderkategorier. Da bygningerne er en blanding mellem eksisterende, renoverede bygninger og nybyggede bygninger, vil der være en variation i størrelse på kontorer og også antallet af enkeltpersonskontorer. Kvadratmeterne skal fordeles så fair som muligt og skabe fællesområder, der indbyder til både planlagte møder og spontane samtaler for at understøtte både små og store fællesskaber for alle medarbejdere.

Det er op til det enkelte institut at disponere egne medarbejderarealer samt fastsætte fordeling af kontorer og kontorarbejdspladser blandt medarbejderne.