Ændring af parkeringsforholdene i Nobelparken

Bruger du parkeringspladserne i Nobelparken? Fra den 1. januar 2018 ændres parkeringsforholdene, da der skal bygges en ny kontorbygning for COWI. Se her, hvor du kan parkere.

Foto: Foto & Medielab, Moesgård Museum

Fra nytår ændres parkeringsforholdene i Nobelparken for at få plads til byggeri i den nordlige ende af parken. Hvis du har oprettet en parkeringstilladelse på medarbejderservice, kan du parkere i de grønne og grå områder markeret på dette kort. Bemærk ændringerne af områderne.

AU medarbejdere har mulighed for at oprette gæsteparkeringstilladelser for en hel dag til både grønne og grå områder. Gæster har derudover mulighed for 4-timers parkring med p-skive i de grå områder.

De oprindelige parkeringsfaciliteter forventes at stå til rådighed igen fra sommeren 2018.

Du kan læse mere om parkering og ændringerne i Nobelparken på siden for digital parkering, hvor du også kan registrere din bil eller oprette parkeringstilladelse til gæster.