Ændringer kan forekomme i timeplaner!

De personlige timeplaner for forårssemestret er færdige, men der kan stadig forekomme ændringer indtil semesterstart. En række principper for undervisningsplanlægningen er også blevet vedtaget.

De personlige timeplaner for forårssemestret er nu klar, og undervisere kan få et samlet overblik over deres undervisning i det kommende semester.

Fortsat enkelte ændringer
Nogle skemaer er stadig til kvalitetscheck hos institutter, så der kan forekomme enkelte ændringer. Undervisere bør derfor tjekke deres timeplan igen umiddelbart inden semesterstart.

Timeplanerne vil komme tidligere fremover
Timeplanerne for det kommende semester er blevet meget sent færdige, og det vil naturligvis ikke blive reglen fremover. Årsagen til forsinkelsen er etableringen af en fælles planlægning af undervisningen (som tidligere er foregået lokalt på institutterne) samtidig med implementeringen af et helt nyt it-system.

> Læs mere om undervisningsplanlægning på Arts

Ændringer før semesterstart
Har du behov for at få lavet ændringer i dine undervisningstidspunkter, skal du før semesterstart kontakte uddannelsens kontaktpersoner i studieadministrationen.

Vær dog opmærksom på at når der er ændringer i løbet af semesteret skal du kontakte Planlægningskontoret, plan@asb.dk

Principper for undervisningsplanlægning

Det er et puslespil at planlægge undervisning på Arts og samtidig sikre optimal lokaleudnyttelse. Derfor har Fakultetsledelsen netop vedtaget nye retningslinjer for, hvornår og hvordan undervisningen bliver planlagt fremover.

> Læs retningslinjerne