Alternative løsninger ved STADS-problemer
Det studieadministrative system STADS driller fortsat, men Arts' studieadministration laver løbende løsninger, så de studerende ikke kommer i klemme.
Der har været mange tekniske problemer i perioden op til fristen for eksamenstilmelding den 15. marts. Derfor har Studieadministrationen på Arts besluttet, at tilmeldingsmails skrevet direkte til Studiecenter Arts inden fristens udløb er gyldige som eksamenstilmelding.
På den måde prøver Arts' studieadministrationen at være fleksibel og tage hånd om de studerende, der er blevet berørt af de tekniske problemer. Administrationen har derfor også åbnet mulighed for at sende en ansøgning om dispensation for de studerende, der evt. ikke har nået at tilmelde sig inden fristens udløb.
Studiecentret hjælper ved fejlagtigt SU-stop
En anden konsevens af systemfejlene er, at ca. 250 studerende fra Arts har fået besked om, at SU’en standses fra april 2012 pga. utilstrækkelig studieaktivitet. De berørte studerende har fået brev fra SU-kontoret. Men også her maner Studieadministrationen til ro. Studerende, som mener, der er sket en fejl i registreringen af deres studieaktivitet, kan sende en mail til Studiecenter Arts (Emdrup eller Aarhus).