Chefrådgiver ansat til dekansekretariatet på Arts

Den nye chefrådgiver i dekansekretariatet på Arts hedder Lone Plougmann Iversen

Den nye chefrådgiver i dekansekretariatet på Arts hedder Lone Plougmann Iversen. Hun skal i sit nye job rådgive dekanen inden for alle fakultetets arbejdsområder, mens hun også bliver leder af dekansekretariatet. Det hun især ser frem til, er at arbejde med den administrative platform, som det nye Arts skal fungere på:

–Jeg glæder mig til at opbygge og sikre det fundament, der skal til for at opfylde visionen om ”fremtidens Aarhus Universitet”, og så ser jeg frem til at samarbejde med så mange forskellige mennesker og på tværs af faggrupper, siger Lone Iversen.

 

Lone Plougmann Iversen er uddannet civilingeniør, men har i sit arbejde koncentreret sig om generel ledelse og administration; i hendes seneste job var det som chef for Ledelsessekretariatet på Syddansk Universitet i Odense og tidligere blandt andet fra Vejle kommune, hvor hun havde ansvar for at samle medarbejdere fra flere forskellige kommuner efter Kommunalreformen i 2006.

 

Lone Plougmann Iversen tiltræder stillingen den 1. september