Kære kolleger og studerende

Det er blevet tid til at skrive fakultetets julehilsen. Det plejer at ske i de sidste dage op mod jul, mens der er begyndt at blive stille på gangen, og mens folk af og til stikker hovedet ind ad døren. På reolen plejer vi at have julekort fra fakultetets samarbejdspartnere, og hen mod jul dukker der altid et op fra rektor. Sådan er det ikke i år. Der er ikke stille, for der er hundrede spørgsmål om nedlukningen. Der er ikke nogen, der stikker hovedet ind, for jeg sidder som I derhjemme på loftsværelset. Og jeg ved, at de fleste af os vil gå igennem højtiden og ferien uden helt så mange kontakter med familie og venner, som ellers hører tiden til.

Det skal ikke hindre mig i at rette en tak til jer alle for året, der er gået. Det har været et uroligt år, præget af omvæltninger i vores liv og arbejde, af bekymringer og af bølgen op og ned i kampen mod Coronaen. Jeg har sagt og skrevet dette tidligere, men lad mig gentage det: den måde, hvorpå kolleger og studerende har grebet årets omvæltninger an, er beundringsværdig. Det gælder den hårde nedlukning i foråret, så vel som de tilbageslag og benspænd, som vi har oplevet fra sensommeren, semesterstart og nu med de seneste restriktioner.

Det har været et mærkeligt år; hvor vi har stået sammen om at finde løsninger på tidens udfor­dringer, samtidig med at vi har stået med forskelligartede ønsker om, hvordan vi skulle forholde os. Nogle har ønsket at arbejde hjemme, andre ville hellere på kontoret. Nogle foretrak on-line eksamen, nogle den fysiske prøve. Fællesskabet og kollegiali­teten har holdt, men hvor vi dog trænger til at få hverdagens samarbejde og mødet med kolleger og studerende tilbage igen.

Jeg håber, at I alle trods begrænsninger og bekymringer vil få en god jul og en god juleferie, og jeg tænker på de af jer, som selv er udsat, eller som har nære, som I bekymrer jer for.

Når vi vender tilbage i det nye år, bliver jeg nødt til at opfordre jer til at holde ud en tid endnu. Vi ved heldigvis, at køleanlæggene på Statens Seruminstitut står klar til at modtage vaccinerne, og fra det tidspunkt vil det gradvist gå fremad, selv om vi kommer til fortsat at udvise forsigtighed en tid ind i 2021. I fredags holdt universitetsle­del­sen sit sædvanlige on-line beredskabsmøde klokken 8 om morgenen. Frem på skærmen dukkede min dekankollega fra Health, Lars Bo Nielsen, elegant iført smoking, butterfly og med et lille champagneglas med danskvand (sagde han). Han havde i et internationalt lægetids­skrift læst en artikel om, hvor effektiv den nye vaccine er, og ønskede at fejre videnskabens gennembrud og løftet om snarlige fremskridt med os andre. Den lille stjernestund synes jeg også, at jeg vil dele med jer.

I får denne hilsen tæt på vintersolhverv, og der er noget håbefuldt over lysets genkomst. Derfor vil jeg også i år springe over traditionen med sære citater. Og Churchill dur slet ikke som kilde. Som I husker, sagde han, at det var slutningen på begyndelsen. Det er dette ikke. Det må være begyndelsen på slutningen. Det er derfor værd at huske, som det hedder i Juletræet med sin pynt:

Juletræet på besøg
hilser os fra eg og bøg
med besked derude fra,
at det lysner dag for dag,

Jeg ønsker jer en god højtid og juleferie. Jeg ønsker mig til jul (ud over Obamas erindringer), at vi får hverdagen og hinanden tilbage.

På gensyn i det nye år.

Dekan Johnny Laursen