18.-19. oktober afholdes konferencen Researching Religion: Methodological Debates in Anthropology and the Study of Religion, arrangeret af forskere fra antropologi og religionsvidenskab. Afsættet for konferencen er at få et overblik over forskelle i arbejdsmetoder og de samarbejdsmuligheder der er imellem de to fag. Mens antropologerne har arbejdet med de religiøse handlinger og ritualerne, har religionsvidenskab især taget fat på religionens sociale rammer og institutioner.

Postdoc i antropologi Cameron Warner er en af arrangørerne bag konferencen, og for ham er der gode erfaringer i at gå på tværs af fagene. Han har prøvet det med forskningsprojektet Buddhism and Modernity, hvor antropologernes deltagerobervationer blev koblet sammen data, som kan gælde mere generelt, fra religionssociologer.

–Der var det en stor hjælp at have så mange indgangsvinkler til, hvordan man skal behandle en moderne form for buddhisme. Buddhisme er jo ikke noget eksportprojekt, og derfor kræver det metodisk opfindsomhed og valgmuligheder at opspore alle de bugtede veje, som tibetanske relikvier, ikoner og helligsteder bliver overført adog brugt i Vesten. Det er sådan nogle diskussioner om metode og emnevalg, som vi håber på, at konferencen kan hjælpe til at gøre permanente og få ud til en større kreds af forskere, siger Cameron Warner.

Flere vejvalg

Cameron Warner forudser, at et af konferencens store diskussionsemner bliver, hvor forskeren står og hvordan han eller hun opfatter sig selv i undersøgelserne:

–Mens vi er en del antropologer i Aarhus, der har arbejdet med deltagerobservation og viden baseret på sanseligheden og oplevelsen af religiøsitet, så er forskerne på religionsvidenskab specialister i andre slags undersøgelser, hvor objektive resultater spiller en større rolle. På konferencen skal vi få et bedre blik for hinanden, så vi forhåbentlig får lettere ved at krydse faggrænser og skifte metoder, når materialet gør det nødvendigt at søge andre veje for at komme videre, forklarer Cameron Warner.