Reserver tjenestebil via Outlook
Hvis du skal bruge en tjenestebil på Arts i Aarhus, skal du fremover reservere den via din Outlook-kalender i stedet for gennem First Class.
For at booke en tjenestebil skal du vælge ”Åbn kalender” i Outlook-kalenderens værktøjslinje og klikke på ”Fra adressekartoteket”. Søg på ”Bil Aarhus Arts”, hvor der vil komme tre biler frem, du kan booke.
Bilen reserveres derefter på samme måde som ved booking af et mødelokale. Det vil sige, at du skal vælge den dag og det tidsrum, du ønsker at reservere bilen. Følg derefter vejledningen beskrevet i reglerne for biludlån. Efter bookingen vil du modtage en godkendelse af reservationen i din indbakke.
Reservation til studerende skal foregå gennem institutlederen, der skal sikre, at den studerende har gyldigt kørekort.