Sommeren i Nobelbiblioteket
I løbet af sommeren skal Nobelbiblioteket have opstillet nye kompaktreoler for at have plads til alle bogsamlingerne. Det betyder, at der være en del flytninger og ombygninger i Nobelbiblioteket i sommerperioden, før den enkelte bogsamling finder sin rette hylde.
Bogsamlingernes tilgængelighed
Under bogsamlingernes flytning vil de fleste materialer blive fremskaffet fra andre biblioteker. Det drejer sig om bøger fra følgende bogsamlinger:
- Klassisk Arkæologi / Klassisk Filologi
- Nordisk
- Filosofi og Idehistorie
- Teologisk bibliotek
De øvrige bogsamlinger er kun lukket i kort tid. Bøgerne herfra bestilles derfor ikke udefra, men man venter med at ekspedere dem til de er tilgængelige igen.
Se hvornår de enkelte samlinger pakkes ned og sættes op igen
Bestil bøger inden de bliver pakket ned
Alle brugere af Nobelbiblioteket opfordres til at hjemlåne alt nødvendigt materiale inden pakningen af samlingerne – og tilsvarende til at vente med at aflevere lånt materiale til samlingerne er på plads igen. Lånetiden vil i alle tilfælde blive forlænget med den tid, samlingen er utilgængelig.
Åbningstid i sommerperioden
Nobelbiblioteket har åbent i hele sommerferien, og de fleste af bibliotekets læsesale og opholdsrum vil være upåvirkede af flytningerne. Følgende rum vil dog blive berørt:
- Pyramiderummet vil ikke kunne benyttes som læseplads i perioderne 25. – 29. juni, og igen 30. juli til 17. august. I den mellemliggende periode må der regnes med støj som følge af ombygninger. I hele perioden vil håndbøger, opslagsværker og semesterhylder være tilgængelige.
- Den store læsesal (læsesal 4) samt kontorerne i bygning 1461, etage 2 bliver lukket og ombygget i perioden 16. juli – 24. august.