Timeplaner for forårssemesteret på vej
Det fælles planlægningskontor for Arts og BSS(PLAN) arbejder hårdt på at få timeplaner klar til Aarhus institutternes undervisere og studerende. Desværre kan ikke alle uddannelser få deres timeplaner før juleferien, som det var planlagt.
Når planen er færdig, kan du se din personlige plan, en plan for et kursus eller et hold (f.eks. BA 2. semester) på siden
- Timeplaner (HUSK at vælge en uge efter semesterstart)
Her kan du desuden uden se hvilke uddannelser der er færdige og en brugervejledning til systemet.
Selvom timeplanerne ikke er tjekket af studieadministrationen eller uddannelseslederne endnu, kan de ses på hjemmesiden af både undervisere og studerende, så snart de er genereret i systemet. Derfor KAN der ske ændringer.
Ændringer til timeplaner
Nogle af jer har sikkert en rettelse eller et ønske, når I ser jeres personlige timeplan. Det kan ske ved henvendelse til studiesekretæren for jeres fag.
I udgangspunktet er det svært at flytte kurserne. Det kan udløse en dominoeffekt, der får konsekvenser for andres planlagte undervisning. Der skal være en konkret grund til ønsket om et andet undervisningstidspunkt.
I nogle tilfælde vil studieleder blive bedt om at vurdere sagen, men der vil altid blive arbejdet mod overholdelse af Retningslinjerne for undervisningsplanlægning på Arts (bliver publiceret snarest).