Konkurrence for studerende

Vinderen af konkurrencen om at udsmykke to vægge i cafeen i bygning 1791 i Universitetsbyen er fundet, og det blev arkitektstuderende Thorbjørn Korshøj Bording Nielsen fra Arkitektskolen i Aarhus med sit værk: FÆLLESSKABET. 

Opgaven var at genanvende loftsplader fra det tidligere Aarhus Kommunehospital som et bærende element i udsmykningen af cafeen.

I begrundelsen for valget af Thorbjørn Korshøj Bording Nielsens værker lyder det blandt andet: 

”Værkerne slår ud med armene og tager deres plads i rummet. Værkerne har både i farver og fortælling en overbevisende sammenhæng til hinanden og til rummenes farver, samt til indretnings- og inventarprojektet.”

Udførelse af kunstnerisk udsmykning i caféen, bygning 1791, Universitetsbyen finder sted i foråret 2026, hvor du vil kunne se resultatet.

Læs mere: bss.au.dk/konkurrence