Klip fra universitetsforlagets første 25 år

Aarhus Universitetsforlag var ikke byens første universitetsforlag. Blandt de mange private naturalie-donationer til opførelsen af Aarhus Universitet i begyndelsen af 1930’erne var nemlig også et tilsagn fra Aarhus Stiftsbogtrykkeri om at trykke alle universitetets publikationer – bl.a. læseplaner - gratis i to år. Til gengæld fik bogtrykkeriet lov til at kalde sig Universitetsforlaget i Århus. Navnet blev også brugt ved udgivelser af bl.a. de statistiske årbøger for Århus og bøger fra Byhistorisk Udvalg, selv om de intet havde med universitetet at gøre.

Starten

Da universitetets øverste organ, Konsistorium, i maj 1985 besluttede at oprette Aarhus Universitetsforlag, var planen, at der skulle være en bred udgivelsesflade med bøger, disputatser, arbejdsrapporter, specialer og undervisningsmateriale, men også audiovisuelle produktioner, der var et resultat af forskningsaktiviteter på universitetet.

Forlagets bestyrelse blev udpeget af Konsistorium. Under bestyrelsen blev en række serieudvalg nedsat. De skulle fungere som redaktionelt nåleøje mellem forfatterne og bestyrelsen, der traf den endelige beslutning om, hvad der skulle udgives.

Støtte fra forskningsfond

Forlaget begyndte som en selvstændig erhvervsdrivende fond med en startkapital på 300.000 kr fra Aarhus Universitets Forskningsfond. Støtten skulle kun gives i de første tre år, og det så ud til at målet kunne nås. Men så vendte billedet, og forskningsfonden måtte fortsat træde til. I 1993 blev støtten så lagt i faste rammer med et årligt tilskud på 400.000 kr.

Universitetet selv måtte ikke drive erhvervsvirksomhed, så der blev våget strengt over, at universitet og forlag ikke blev blandet sammen. Men forlaget måtte dog gerne bo gratis på universitetet. I begyndelsen holdt den halvtidsansatte forlagsdirektør Tønnes Bekker-Nielsen og sekretæren til i to lokaler under AU’s administrationsbygning, mens dele af lageret var placeret under universitetets aula. Senere flyttede forlaget til Nordøsthjørnet, hvorfra det i starten af 1990’erne rykkede ind i portnerboligen ved Biokemisk Institut. I 2000 flyttede forlaget så til de nuværende lokaler i en tidligere bank på Langelandsgade.

Den første bog fra forlaget var Kim Plunketts engelsksprogede bog om børns sproglige udvikling, som udkom den 21. oktober 1985.

Succes med disputatser

Doktordisputatser antaget ved Aarhus Universitet var automatisk sikret udgivelse på forlaget. Et serieudvalg kunne jo ikke underkende et bedømmelsesudvalg! Til gengæld fik forlaget automatisk tilskud til udgivelsen af en disputats, og enkelte disputatser blev regulære salgssucceser.

Det gjaldt bl.a. Kirsten Refsings disputats om Ainussproget, som sikrede forlaget adgang til et stort asiatisk marked. Forlaget udgav efterfølgende en lang række bøger om Østasien, der alle solgte godt på det marked. En bog om vælgeradfærd i Nepal skrevet af århusianske forskere endte på landets bestsellerliste! Det undrede forlagsdirektøren, for den indiske partner  havde kun fået 500 eksemplarer, og hvordan kunne det være nok til en bestsellerplacering? Sandsynligvis har det indiske forlag solgt pirattryk af bogen, gætter Tønnes Bekker-Nielsen.

Niels Hannestads disputats Roman Arts and Imperial Policy fra 1986 tjente også mange penge hjem til forlaget og var med til at trække forlaget i gang. Bogen blev også grundlaget for en stærk profil inden for arkæologi, hvor høje dollar og pund- kurser gjorde udgivelserne fra Århus billige på de amerikanske og engelske markeder.

Kontroverser

Teologi blev efterhånden også et område, hvor forlaget opbyggede en stærk profil. Forlaget overtog bl.a. udgivelsen af serien Bibel og historie fra Gads Forlag. Det gav anledning til en lang diskussion i bestyrelsen om, hvad forlaget skulle med den?
- Svaret var selvfølgelig, at vi skulle tjene penge på den, og det kom vi også til. Men nogle mente, vi ikke skulle samle projekter op, som andre forlag havde droppet, husker Tønnes Bekker-Nielsen.

En række af lokalhistoriske billedbøger om bl.a. Viby, Vejlby og Højbjerg gav anledning til kontroverser om, hvorvidt forlaget skulle være elitært eller folkeligt.
– Tanken med serien var, at universitetet skulle gøre noget for lokalsamfundet. Men det faldt det nogle for brystet, at vi solgte bøgerne på de lokale tankstationer, fordi der jo ikke længere var boghandler i forstæderne. Bøgerne lå i store stabler på tankstationer, og solgte faktisk godt. I Viby, hvor der var en boghandel, lå bogen om Vibys historie på top 10-listen i boghandlen, fortæller Tønnes Bekker-Nielsen.

Tipspenge til formidling

I 1999 søsatte forlaget serien Spørg Århus, som i 2003 blev afløst af Univers-serien, der foreløbig omfatter 11 bøger. Ulrik Uggerhøjs bog om tid Den relative virkelighed blev den første af udvalgte bøger fra serien, der skal formidle kontakt mellem forskere og landets gymnasieelever. Forlaget spurgte oprindelig daværende undervisningsminister Bertel Haarder, om ministeriet ville finansiere projektet, men ministeriet mente ikke, det kunne blande sig i den sag. Haarder lovede dog at skaffe penge på anden vis, og kort efter kom der 450.000 kr. fra tipsmidlerne.

Verdensbøger

 

En gedigen formidlingssucces blev grundlagt i anledning af renæssanceåret i 2006. En af hovedkræfterne bag renæssanceåret, lektor Jens Vellev, foreslog forlaget at udgive en bog om renæssancen. Ideen blev senere med daværende rektor Niels Chr. Sidenius støtte udviklet til Renæssancens verden, der blev AU’s bidrag til renæssanceåret. Det 2.5. kg tunge værk med bidrag fra 25 forskere blev i første omgang trykt i 500 eksemplarer. Men trods en pris på 498 kr. blev bogen en stor succes. Både den og de tre senere ”verdens-bøger” er hver solgt i omkring 4000 eksemplarer – heraf er en fjerdel afsat via Samlerens Bogklub.

Bogen i tale

Et tæt samarbejde med Folkeuniversitetet blev indledt i foråret 2007 under overskriften Bogen i tale. Her byder Folkeuniversitet på forelæsningsrækker med afsæt i forlagets aktuelle udgivelser. I 2009 fik 2500 kursister på den måde både foredrag og bog.

Den 1. januar 2009 overtog forlaget udgivelser fra Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Forlaget udgiver nu også tidsskriftet K&K, Kultur og Klasse. Danske forskere har ranket K&K til højeste videnskabelige niveau i forbindelse med indføringen af den bibliometriske forskningsindikator.

Hæder for håndværk

Aarhus Universitetsforlag har i de senere år haft en fremtrædende placering på den årlige bogmesse i København, og en række af forlagets udgivelser er blevet hædret af Foreningen for Boghåndværk. Firebindsværket Dansk Naturvidenskabshistorie blev i 2007 hædret med H.O. Lange-prisen, der gives for fremragende formidling af forskning.

Der er i dag 13 ansatte på forlaget, som ledes af forlagsdirektør Claes Hvidbak, der tiltrådte i 2000.  I den tid er omsætningen steget fra 2 millioner kr. til 6.5 millioner kr., og udgivelserne er vokset med 50 procent. Forlaget udgiver i år omkring 75 titler.

---

Læsernes kommentarer