Om AU Pure

AU Pure er en enhed under AU Library, Det Kgl. Bibliotek. AU Pure er en central enhed, og varetager følgende hovedopgaver i Pure:

  • Validering af indberettede publikationer, der er endeligt udgivet
  • Datapleje og datakvalitet
  • Support, vejledning og information til Pure-brugerne
  • Systemteknisk forvaltning

Validering

AU Pure har ansvaret for at validere publikationer, som er endeligt udgivet og registreret i Pure. Denne opgave varetages af dedikerede validatorer.

Validatorerne verificerer registreringerne i Pure og indhenter f.eks. fysisk materiale, når oplysningerne ikke kan verificeres via online kilder. Du kan læse mere om AU Pure valideringspraksis.

AU Pure arbejder proaktivt med valideringsopgaven. Derfor importerer vi valideringsklare publikationer fra Scopus for at gøre mest muligt indberetningsdata tilgængeligt eksempelvis til ledelsesrapportering.

Datapleje og datakvalitet

Datapleje og datakvalitet dækker over adskillige administrative opgaver i Pure:

Løbende datapleje. Det vil sige, at vi blandt andet renser stamdata, rydder op i eksterne organisationer, formaterer DOI og links korrekt, og tjekker at ændringer, der har udløst genvalidering, lever op til vore standarder.

Forberedelse til AU i tal. I denne forbindelse sørger vi for, at validerede publikationer overholder vores generelle kvalitetsnormer. Vi sletter dubletter og afsøger Web of Science for pointgivende publikationer, der mangler at blive registreret i Pure.

Support og information til Pure-brugerne

AU Pure formulerer Best Practice for forskningsregistrering på AU, og varetager den centrale support og undervisning af brugerne.

Dertil har AU Pure ansvaret for Pure hjemmesiden og kommunikation til brugerne. Pure hjemmesiden indeholder blandt andet en lang række vejledninger til brug af Pure og de seneste nyheder.

AU Pure betjener også AU Pure netværksgruppen, der består af Pure kontaktpersoner på Aarhus universitet, Aarhus Universitetshospital og Det Kgl. Bibliotek.

Systemteknisk forvaltning

AU Pure har ansvaret for den daglige drift af Pure, herunder systemopdateringer og løsning af driftsforstyrrende problemer.