Et foredrag eller lignende bidrag, som er en udført handling, registreres som en aktivitet. Under aktiviteter kan du vælge mellem forskellige underkategorier.
Afholdelsessted og titel
Obligatorisk: Udfyld titlen på det mundtlige bidrag. Det er f.eks. titlen på dit foredrag eller oplæg. Titel er et fritekstfelt, så der er ingen begrænsinger på, hvad du skriver. Det, du skriver, bliver visningen på hjemmesiden.
Ikke-obligatorisk: Du har også mulighed for at tilføje stamdata i form af en begivenhed, organisation (intern AU organisation) eller en ekstern organisation. Dette er ikke et fritekstfelt. Søg på det ønskede stykke stamdata, før du oprettet nyt. Vi anbefaler at du ikke opretter nye eksterne organisationer, da disse ofte vil blive slettet alligevel.
Dato eller periode
Du kan enten angive en specifik dato eller en periode for, hvornår foredraget/oplægget blev fremført.
Grad af anerkendelse
Under "Grad af anerkendelse" vælger du fra listen den geografiske kontekst foredraget blev afholdt.
Oplysninger om bibeskæftigelse (Obligatorisk!)
Fra drop-down menuen skal du vælge, hvilken type af bibeskæftigelse dit bidrag hører under: Akademisk, kommerciel eller ikke-bibeskæftigelse. Du kan læse mere om bibeskæftigelse her.
Personer
Under Personer/organisationer tilknytter du de personer, inklusive dig selv, som har haft en rolle i foredraget. Når du tilknytter interne personer, dukker aktiviteten op på disse personers personlige AU hjemmeside. Det er derfor en god idé kun at gøre dette, hvis det er aftalt. Andre kan også have oprette foredraget i Pure selv.