Nyt om Pure

Forvirret over de nye hjemmesider?

De nye personlige hjemmesider er på vej til at blive implementeret - men hvad kan de, og hvorfor er der to?

Vi har nu fået de nye personlige hjemmesider, som giver AUs forskere en unik visuel identitet, når de skal fremvise deres virke som forskere. I overgangen til de nye personlige hjemmesider er der dog også kommet nye elementer ind, som kan skabe forvirring. Det vil vi prøve at afhjælpe her.

To forskellige nye hjemmesider?

Mange har nok opdaget, at der nu er to forskellige sider, der viser indhold fra Pure. De nye personlige hjemmesider er dem, der ses eksemplificeret ved billedet herunder. Disse omtaler vi som de personlige hjemmesider. Det er din forside, som bliver vist når man søger på dig via AUs sider. Det enkle og overskuelige design er med til at skille AU ud fra andre universiteter og forskningsinstitutioner. Her vil et udvalg af dine publikationer, aktiviteter og projekter blive vist. Du har også mulighed for at beskrive dit arbejdsliv i fritekstfelter, linke til dine forskellige ID'er og meget mere.

Når du skal redigere den personlige hjemmeside, kan du både gøre det via Pure backend eller via Quick Editor. Du kan læse en vejledning til Quick Editor og se de mange nye muligheder med de nye personlige hjemmesider her.

Pure profilen

Nedenfor ses din Pure profil Pure portalen. Dette er standardportalen for Pure systemet. Den portal ligger under de nye personlige hjemmesider. Her fremvises alt den information, du har registreret i din Pure backend. Her findes lister over samtlige af dine publikationer, aktiviteter, projekter osv. Her vises også et kort over samarbejder mm. Du finder Pure-portalen ved at trykke videre fra den personlige hjemmeside - f.eks. når du vil se flere publikationer eller projekter. Under Kontaktinfo > Mere findes også linket Se Pure Profil.

I overgangen mellem to IT-løsninger vil der altid være udfordringer, og det er også tilfældet her. Hvis du oplever en fejl, kan du altid tjekke Kendte problemer i Pure. Finder du ikke problemet dér, er du altid velkommen til at kontakte Pure supporten.

Nyheder

Events

Ingen arrangementer fundet.