Oprydning i rettigheder
Vi er i gang med at rydde op i særlige rettighedstyper i Pure. Det kan påvirke dine arbejdsgange.
Vi er gået i gang med at rydde op i særlige typer af rettigheder i Pure for at leve op til Aarhus Universitets retningslinjer for persondatasikkerhed.
Vi har haft Pure i næsten 20 år, hvor nogle brugere har været med hele vejen, mens andre er nye i systemet. I den periode er bevidstheden omkring sikker håndtering af data kun blevet større. Derfor er det vigtigt, at vi rydder op i nogle af de særligt gavmilde rettighedstyper, der er blevet tildelt henover årene til fordel for mere restriktive rettighedstyper, der beskytter de individuelle brugere bedre.
Oprydningen vil resultere i, at nogle vil mangle rettigheder til at udføre de opgaver, de er pålagt. Hvis du oplever dette, så kontakt supporten med en beskrivelse af, hvilke opgaver du normalt udfører og for hvilke(n) organisation(er). Så finder vi en løsning.