Plan for kortlægning af kritisk og kontrolleret forskning på AU (URIS)
Dette forslag til proces er udarbejdet som led i AU’s implementering af anbefalingerne fra udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde (URIS).
Forslaget vedrørende kortlægning af kritisk og kontrolleret forskning skal bruges til at kortlægge forskningsområder, hvor der bør være forhøjet agtpågivenhed i forhold til rekruttering, ph.d.-studerende, gæster og forskningssamarbejder.
Definitioner på kritisk og kontrolleret forskning
Der er væsentlig forskel på kritisk og kontrolleret forskning. Derfor skal disse tilgås på forskellig vis, når kortlægningen gennemføres (og tilgangen til efterfølgende daglig drift). Derfor bør kortlægningen bestå af to separate, forskudte processer.
Kontrolleret forskning
falder ind under reglerne for eksportkontrol og dual use. Disse regler gælder, hvis der f.eks. forskes i materialer, der findes på eksportkontrollisten. Bemærk at dette også gælder for viden i bred forstand (inkl. visse former for forskningsformidling) og står på eksportkontrollisten under ”technical assistance”. Fokus er på dual-use, hvor teknologien også kan bruges militært. Disse baseres på EU forordninger, hvor der screenes ud fra meget detaljerede, tekniske lister. Der er faste regler for, hvornår der skal søges licens hos Erhvervsstyrelsen i tilfælde af dual-use. Grundforskning er som udgangspunkt undtaget for disse kontroller med nogle få undtagelser. Technology Readiness Level (TRL)-niveauerne 1 og 2 er som udgangspunkt undtaget, og TRL 3 og 4 nogle gange. Der vil derfor være forholdsvis få fagmiljøer/forskningsområder, hvor man skal have mere end basal viden om eksportkontrol og dual-use. Her skal man dog være opmærksom på, at området for kontrolleret forskning ikke er statisk, hvorfor der vil være en forblivende opgave med at monitorere EU-listerne. Samtlige institutter bør besøges. De forholdsvis få institutter, som skønnes at blive berørt af reglerne, besøges først. De institutter, som skønnes ikke at blive berørte af de nye regler, besøges sidst, så de får en grundlæggende viden om reglerne og bliver betrygget i situationen.
Kritisk forskning
er mere omfattende og en større udfordring at håndtere. Den gængse term er Critical and Emerging Technology. Hvor kontrolleret forskning dækker ift. eksisterende produkter, fokuserer kritisk forskning på den banebrydende forskning, som kan resultere i fremtidens produkter, og der er ikke kun tale om forskning som har dual-use/militær anvendelse. Der tænkes på områder som kvantecomputere, kunstig intelligens, syntetisk biologi etc. Termerne kritisk og emergerende betyder stort set det samme i denne sammenhæng. Her er reglerne meget mere uklare. Der er generelt blot fokus på at beskytte forskning og ny viden, som det vurderes nyttigt ikke at dele med tredjepart. Der opereres ikke som sådan med forbud. Institutioner skal selv beslutte sig, hvordan forskningen beskyttes. EU har defineret 10 teknologiområder og 42 teknologier, og Danmark følger den liste. Se teknologiområderne nedenfor i procesafsnittet. Myndighedernes bekymringer er generelt ift. deling af viden med andre lande – især uden for EU. Her er der endnu ikke en sondring mellem TRL-niveauer.
Nationale og internationale regler
Grundlaget for arbejdet med kortlægningen tager udgangspunkt i officielle dokumenter og lister fra nationale og internationale myndigheder. AU baserer deres skøn på disse lister. De officielle dokumenter er:
Kontrolleret forskning:
- EU:
- Kontrollister i forordning 2021/821, 2023/66 (opdateret version af selve kontrollisten – Annex 1)
- Henstilling 2021/1700
- Sanktionsliste (EU Sanctions Map)
- USA:
- Export Administration Regulation (EAR) som er pendant til EU’s kontrollister
- International Traffic in Arms Regulations (militært udstyr) (link til U.S. Department of State, Directorate of Defense Trade Controls)
- Office of Foregin Assets Control (finansielle og handelssanktioner) (link til ofac.treasury.gov)
- Danmark: Endnu ingen national liste. EU-listen gælder.
Kritisk forskning:
- Danmark: Investeringsscreeningsloven (link til Retsinformation)
- EU:
- Critical technologies for economic security (link til PDF fra EU)
- Key enabling technologies (link til PDF fra EU)
- Defense security (link til PDF fra EU)
- Foreign Direct Investments (link til EUR-Lex)
- USA: Critical and Emerging Technologies (link til PDF på whitehouse.gov)
Kontrolleret forskning
Baggrundsscreening kan foretages lokalt gennem TIM for at finde mulige hotspots i forskningsmiljøerne:
- TIM er en EU-database som sammenligner videnskabelige publikationer i Scopus, patenter og EU-projekter med eksportkontrolreglerne (og i et vist omfang kritisk forskning) og viser, hvor der kan være udfordringer. Dette bør gøres forskernært, da der kræves fagindsigt. Er primært egnet til STEM.
Konsultation på institut- og centerniveau:
- Den teknologiske vurdering skal være forankret i fagmiljøerne. Tovholdere bør primært være teknikere, som skal få valideret vurderingen hos VIP. Tovholderne kunne også være centerledere eller -managers, laboratorieledere, sektionsledere, data managers. Vigtigste aktører er ansatte med teknisk ekspertise.
Kortlægningsprocessen foregår i 3 trin
- Trin 1.1: Institutsekretariatslederne har ansvaret for at koordinere arbejdet med at finde de relevante ansvarlige på institutterne. Den lokale opstart kan ske gennem et møde i AU Tværs for alle institutsekretariatsledere, hvor RDO giver en indføring i reglerne og indholdet i kontrolleret forskning. Møder finder efterfølgende sted på alle institutter med relevante personer fra RDO.
- Trin 1.2: På institutmøderne identificeres mulige områder, som falder ind under eksportkontrolreglerne. Hvis man finder frem til noget relevant, går man videre til trin 1.3.
- Trin 1.3: De positive resultater fra trin 1.2 kontrolleres i den egentlige kontrolliste fra EU, hvor man finder detaljerede, tekniske beskrivelser for at afgøre om man arbejder med kontrolleret forskning eller ej. Dette foregår i fagmiljøerne med hjælp fra RDO.
- Trin 2: I de forholdsvis få tilfælde, hvor det drejer sig om kontrolleret forskning, skal der laves en mere uddybende analyse ift. om der er tale om dual-use: er der tale om grundforskning, hvem vil man samarbejde med etc. Endelig afklaring kan ske i samarbejde med en eksportkonsulent i Erhvervsstyrelsen hvis nødvendigt og i yderste konsekvens i samarbejde med Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse. RDO er tovholder på kontakten til eksterne myndigheder.
- Trin 3: Der udarbejdes en plan for håndtering af de enkelte teknologier ift. fysisk og virtuel sikkerhed, og hvem der kan samarbejdes med. RDO er tovholder på processen. Reglerne om baggrundstjek i forhold til ansættelser, gæster, ph.d. og forskningssamarbejder vil gælde. Dog er kandidater/ansøgere med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller i et land omfattet af EU’s generelle eksporttilladelser undtaget baggrundstjek.
Kritisk forskning
EU har defineret nedenstående 10 teknologiområder som kritisk forskning:
- Advanced Semiconductors Technologies
- Artificial Intelligence Technologies
- Quantum Technologies
- Biotechnologies
- Advanced Connectivity, Navigation and Digital Technologies
- Advanced Sensing Technologies
- Space and Propulsion Technologies
- Energy Technologies
- Robotics and Autonomous Systems
- Advanced Materials, Manufacturing and Recycling Technologies
Disse 10 teknologiområder er delt op i 42 underteknologier.
Hele listen kan findes på Critical technologies for economic security (link til PDF fra EU). For de første 4 teknologiområder foretager EU-Kommissionen en fælles risikovurdering sammen med EU-landene og denne forventes afsluttet i første halvår 2025. Ud fra omfanget og typen af risici vil man blive enige om behovet for og omfanget af præcise og proportionelle foranstaltninger til at fremme, samarbejde om og beskytte i disse teknologiområder.
Samtidig med kortlægningen af den kontrollerede forskning, vil det give mening at få et tentativt input om forskningsaktiviteter på AU ift. de 42 kritiske teknologier som del af en første screening. Resultatet af EU’s risikovurderinger kan derefter bruges til at identificere de mulige områder for kritisk forskning, hvor der måske skal gøres en ekstra indsats.
Kortlægningen sker i efteråret 2024, og det skønnes, at det er relevant at inddrage resultaterne i arbejdet med ansættelser, onboarding og offboarding.
Reglerne om baggrundstjek i forhold til ansættelser, gæster, ph.d. og forskningssamarbejder vil også gælde her. Dog er kandidater/ansøgere med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller i et land omfattet af EU’s generelle eksporttilladelser undtaget baggrundstjek.
Organisering
RDO har ansvaret for udviklingen af procedurer og tiltag i dialog med relevante stakeholders. Implementering og driften sker i et samarbejde mellem relevante, lokale, faglige aktører, som identificeres i kortlægningsprocessen og RDO i AU Forskning. RDO vil være det fælles videns hub på AU og et kontaktpunkt for eksterne aktører.
Tidsplan
- 29. maj 2024: UL godkender plan for kortlægning
- Juni 2024: Forsøg på gennemførsel af møde i netværket af sekretariatsledere på AU (AU Tværs) – trin 1.1
- Oktober-december 2024: Gennemførsel af trin 1.2 for kontrolleret forskning med alle institutter som muligt og indsamling af præliminære data om kritisk forskning.
- December 2024: status over resultater for besøgsrunde på trin 1.2.
- December 2024 – januar 2025: Gennemføre trin 1.3, samt gennemføre trin 2 og 3 hvis relevant.
Estimat på ressourcebehov
På nuværende tidspunkt foreligger der kun et estimat på ressourcebehovet ifm. udvikling og implementering. Eventuelt ressourcebehov til en fremtidig driftssituation bør adresseres på et senere tidspunkt i LEA.
Informationsmøde: En halv temadag om eksportkontrol og dual use for alle institutsekretariatsledere i regi af Tværs. Indholdet leveres af RDO.
Derudover skal der udarbejdes et informativt og letforståeligt slidedeck til VIP om kontrolleret forskning udarbejdet af RDO.
Der vil primært blive brug for arbejdstid hos en lang række aktører i større eller mindre omfang.
Træning: Når AU går i drift, skal der være jævnlige kurser for TAP, og området bør også være en del af undervisningen i god forskningspraksis.
Det forventes at opgaven kan løftes inden for eksisterende ressourcer.
Produkt
Alle resultater fra kortlægningen skal registreres til senere dokumentation. Registreringen sker i første omgang i excel, og arket skal designes i denne proces. Når kortlægningen er færdig, analyseres resultaterne for at se, om der er ”heatmaps” i bestemte forskningsmiljøer. Ideelt set er resultatet en relativt entydig angivelse af, hvilke forskningsmiljøer, der arbejder systematisk med kritisk og kontrolleret forskning og hvor der bør være forhøjet agtpågivenhed i forhold til f.eks. rekruttering, ph.d.er, gæster og forskningssamarbejder. Understøttelsen bør være en integreret del af et fremtidigt forsknings-administrativt system. Der er tydelige krav fra EU-Kommissionen om at kunne registrere og dokumentere hændelser og respons ift. kontrolleret og kritisk forskning.
Der udarbejdes en kort, letforståelig håndbog kombineret med et flowchart, så den enkelte forsker hurtig kan få en fornemmelse af, om man er i risiko for at falde ind under reglerne om kontrolleret forskning.
Tilgængelige ressourcer skal dokumenteres og beskrives på URIS-portalen. Der skal skabes opmærksomhed om denne portal overfor forskerne.
Kommunikation
Der produceres letforståeligt materiale til forskerne om arbejdet med kontrolleret og kritisk forskning.
UL skal komme med en ledelsesudmelding og vigtigheden og ambitionsniveauet ift. denne dagsorden.
Der skal skabes opmærksomhed om ressourcerne/hjælpen til forskerne. Dette gælder både flowchart/håndbog og URIS-portalen.
Det forventes, at der etableres en ERFA-gruppe med tekniske repræsentanter fra institutterne. Tovholder bliver RDO, som koordinerer netværkssamarbejde, formidling og læring i gruppen.
