Vilkår for kursustilmelding

På denne side kan du læse om, hvordan du tilmelder dig og betaler for kurser, bindings­perioder samt praktisk information om kursusafholdelse på Aarhus Universitet.


Tilmelding og betaling

Tilmeldingen sker via en tilmeldings­knap på de enkelte kursussider. Er et kursus fyldt, vil du vil tilmelding blive tilbudt en plads på en venteliste. Bliver der en plads ledig, får du automatisk besked, og du skal inden for 24 timer bekræfte, at du ønsker pladsen.

Når du tilmelder dig, skal du bruge det EAN-nummer, som fakturaen skal sendes til, og konteringsoplysninger (projekt-og aktivitetsnummer).

  • Find dit EAN nr. HER
  • Du kan få hjælp til dine konteringsoplysninger ved at kontakte din nærmeste økonomiafdeling - find din økonomikontaktperson her.
  • Afregningen af kurser sker automatisk, når kurset er afholdt

Tilmelding til kurserne er bindende

Du har ved tilmelding online fra AU's hjemmeside en lovbestemt fortrydelsesret på 14 dage, regnet fra kvitteringsmail er modtaget. Af hensyn til planlægning af kurser, bortfalder din fortrydelsesret, såfremt bestilling af kurset foretages senere end 14 dage før den oplyste dato for kursets afvikling. Skulle du, på trods af den bindende tilmelding, blive forhindret i at deltage i kurset, skal du melde afbud til kompetenceudvikling@au.dk.

Ved annullering efter de 14 dages fortrydelsesret eller senere end 14 dage før 1. kursusdag skal kursusprisen betales alligevel. Du er velkommen til at sende en kollega i stedet, så pengene ikke er spildt. Dette kræver bare, at du giver besked til kompetenceudvikling@au.dk.

Kursusafholdelse

  • Kurserne afholdes kun under forudsætning af tilstrækkelig deltagertilslutning.
  • Kurserne afholdes på Aarhus Universitet eller i lokaler arrangeret af vores undervisere.
  • Kurserne afholdes i arbejdstiden. 
  • Kursusprisen er anført under hvert kursus.
  • Kursusforplejning varierer og fremgår af den endelige bekræftelsesmail. Typisk vil der på heldagskurser blive serveret formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe, og på ½-dagskurser er der formiddags-/eftermiddagskaffe.