Der er i dag mange udadvendte aktiviteter på Aarhus Universitet spændende fra praktikophold (folkeskole- og gymnasieelever), Det Rullende Universitet, Shows og besøg af virksomheder eller enkeltpersoner. Aktiviteterne foregår ved, at repræsentanter fra Aarhus Universitet (AU) enten er ude og holde foredrag, demonstrerer forsøg, lader tilhørere udføre forsøg mv. eller åbner dørene på universitetet og hvor de besøgende indgår i undervisning, er med i laboratorierne, følger arbejdet i en forskningsgruppe eller lignende.
Fælles for alle aktiviteter er, at de giver anledning til en række spørgsmål og overvejelser omkring, hvad der sker, hvis uheldet er ude, og en person kommer til skade, eller der sker skade på laboratorieudstyr eller øvrige faciliteter. Hvem er ansvarlig, og hvem bærer den økonomiske risiko?
Staten er selvforsikret, hvilket betyder, at statsinstitutioner, herunder AU, ikke må tegne forsikringer, medmindre der er særlig hjemmel hertil. Som selvforsikret sidestilles AU med at have tegnet forsikringer. AU hæfter derfor selv for eventuelle skader, som universitetet måtte blive ansvarlige for, og fungerer derfor også som sit eget forsikringsselskab. AU er således både arbejdsgiver og forsikringsselskab. Dette følger af selvforsikringscirkulæret CIR nr. 9783 af 9. december 2005.
Ræsonnementet er, at selvforsikring på den lange bane er billigere, end hvis staten og statsinstitutionerne tegnede forsikringer gennem et kommercielt forsikringsselskab.
Som nævnt vil der undtagelsesvist kunne tegnes forsikring hvis der er særlig hjemmel hertil, eksempelvis:
For så vidt angår arbejdsskader er AU forpligtet efter reglerne i arbejdsskadesikringsloven, uanset at der ikke er tegnet forsikring, jfr. lovens § 48, stk. 4 jf. § 50. Aarhus Universitet dækker selv i henhold til selvforsikringscirkulæret.
Arbejdsskadesikringsloven fastlægger de skader, en arbejdsgiver hæfter for overfor ansatte personer. Da AU ikke kan tegne forsikringer, hæfter universitetet efter lovens bestemmelser. Der er derfor afgørende, om en person er omfattet af den i loven fastsatte personkreds (se nedenfor). De personer der ikke er omfattet af lovens bestemmelser skal selv sørge for at tegne en heltidsdækkende ulykkesforsikring.
Loven fastsætter minimumskriterier for hvilke sikkerheds- og sundhedsmæssige forskrifter arbejdsgivere skal overholde i forhold til medarbejdere. Det gælder særligt i forhold til arbejdets udførelse, indretning af arbejdsstedet, tekniske hjælpemidler mv. og håndtering af stoffer og materialer.
Der skal nedsættes en arbejdsmiljøorganisation, hvor der samarbejdes mellem medarbejdere og arbejdsgivere. Herudover skal arbejdsgiveren sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen, lige som der skal føres tilsyn med, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
Det er arbejdsskadestyrelsen, der vurderer, om der er tale om en arbejdsskade i arbejdsskadesikringslovens forstand.
Alle ansatte er omfattet af både arbejdsskadesikringsloven og arbejdsmiljøloven. Det er derfor vigtigt at få defineret, hvornår en person betragtes som ansat.
Ifølge arbejdsskadesikringsloven er personkredsen følgende:
Personer der ansættes til at udføre arbejde her i landet, under følgende betingelser:
Arbejdet kan være både lønnet og ulønnet.
Personer der er ansat til at udføre arbejde her i landet, men som er på tjenesterejse i kortere eller længere tid, er omfattet af arbejdsskadesikringsloven under udenlandsopholdet. Det afgørende er, at den ansatte har udført arbejde her i landet, og at det er planen, at den ansatte skal tilbage til Danmark og arbejde igen.
Studerende er som udgangspunkt ikke omfattet af arbejdsskadeforsikringsloven. I de tilfælde hvor en studerende udfører en arbejdsopgave for universitetet (arbejder i universitetets interesse og under instruktion), vil en eventuel skade under dette arbejde kunne betragtes som en arbejdsskade.
I universitetsloven er der hjemmel til, at universitetet kan tegne en forsikring for de studerende, men ledelsen har, ud fra økonomiske overvejelser, besluttet ikke at anvende denne mulighed. Alle studerende anbefales derfor at tegne en privat heltidsdækkende ansvars- og ulykkesforsikring.
Der skelnes mellem om en ph.d.-studerende er ansat eller indskrevet uden at være ansat (eksempelvis på første del af 4+4 ordningen).
Medarbejdere i udlandet
Arbejdsskadesikringsloven dækker medarbejdere, der er ansat til at udføre arbejde her i landet (Danmark). Ved vurdering af om en medarbejder i udlandet er dækket af reglerne i arbejdsskadesikringsloven, er det vigtigt at skelne mellem medarbejdere, ansat i Danmark, og som er på tjenesterejse/udstationeret i udlandet og medarbejdere der har fast tjenestested i udlandet.
Gæsteforskere er forskere, der i en begrænset periode opholder sig på AU. Under opholdet fastholdes ansættelsen hos et andet universitet, og vedkommende fortsætter sin hidtidige forskning, blot lokaliseret på AU.
Fra 1. januar 2015 er de etableret hjemmel i universitetslovens §22a til, at udenlandske gæsteforskere og ikke indskrevne udenlandske gæste ph.d.-studerende kan omfattes af selvforsikringsforpligtigelsen og dermed være omfattet af arbejdsskadesikringsloven.
Universitetsdirektøren har truffet beslutning om, at lade alle udenlandske gæsteforskere og ikke indskrevne udenlandske gæste ph.d.-studerende være omfattet af selvforsikringsforpligtigelsen.
Der kan ikke foretages en udvidende fortolkning af bestemmelsen, således at andre end egentlige udenlandske gæsteforskere og udenlandske gæste ph.d.-studerende omfattes.
Praktikanter er ikke generelt omfattet af arbejdsskadesikringsloven, men der gælder en række undtagelser, som bør undersøges i hvert enkelt tilfælde. Blandt andet visse andre uddannelsessøgende, der er i praktik jf. Bekendtgørelse om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl. I tilfælde af tvivl, kontakt juridisk rådgiver Anja Sandholdt Hald, mobil 2778 2862, mail asa@au.dk.
Såfremt en ansat på Aarhus AU påfører en gæst en personskade, vil AU som udgangspunkt være erstatningsansvarlig. Et sådan ansvar kan ikke fraskrives. Det er derfor vigtigt, at tage de nødvendige forholdsregler og orientere gæsterne om nødvendig god opførsel.
Hvis skaden opstår på grund af grov uagtsomhed hos gæsten, vil erstatningsansvaret muligvis kunne lempes, men det kommer an på den konkrete sag.
Der gælder et lignende ansvar for ansatte i de tilfælde, der vises eksperimenter og forsøg uden for universitet.
Forsøgspersoner udfører i forbindelse med deltagelsen i forsøgene frivilligt arbejde for Aarhus Universitet, under instruktion af forskerne og til forskningsformål. I forbindelse med dette frivillige arbejde, er deltagerne omfattet af universitetets forpligtigelser i henhold til arbejdsskadesikringsloven. Den egentlige dækning vurderes af Arbejdsmarkeds Erhvervssikring.
Universitetet er på samme måde som ved personskader også selvforsikret vedrørende tingsskader.
Hovedreglen i forbindelse med tingsskader er, at hvis en ting er dækket af forsikring, dækkes skaden af tingsforsikringen, og skadevolder ifalder ikke erstatningsansvar. Det gælder dog ikke, hvis skaden forvoldes forsætteligt eller ved grov uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19.
Aarhus Universitet kan blive erstatningspligtig efter de almindelige erstatningsretlige regler. Følgende regler skal være opfyldt:
Med udgangspunkt i ovenstående vil universitetet selv skulle dække skaderne, medmindre skadevolder har udvist forsæt eller grov uagtsomhed.
Hvis medarbejderes ejendele bliver beskadiget under arbejdets udførelse, hæfter universitetet for disse skader, med mindre skaden er opstået ved et hændeligt uheld.
I forbindelse med aktiviteter afviklet uden for Aarhus Universitets lokaliteter kan det overvejes, om der skal laves en ansvarsfraskrivelse for tingsskader. Det er muligt, da erstatningsansvar i denne sammenhæng vil være erstatningsansvar i kontraktforhold. Det kan således aftales, at den part der anmoder om afvikling af en aktivitet uden for AU hæfter for eventuelle tingsskader der måtte opstå – naturligvis under forudsætning af, at universitetets medarbejdere i forbindelse med afvikling af aktiviteten har fulgt alle almindelige forskrifter.
I tilfælde af tingsskader tilhørende Aarhus Universitet, hæfter universitetet som udgangspunkt selv for udbedring af disse skader, jf. erstatningsansvarsloven § 19 jf. § 20.
Da universitetet ikke har en central forsikringspulje, vil udgiften ende hos det hovedområde, institut eller forskningsmiljø der har lidt skaden.
Hændelige uheld, fx tab af privat mobiltelefon.
Andre tabsformer end dem der er dækket af arbejdsskadesikringsloven, fx tabt arbejdsfortjeneste.
Dette notat gælder for både ordinære som eksterne bevillinger, der administreres af Aarhus Universitet.
Tjenesterejseforsikringen dækker ved kortere og længere tjenesterejser i udlandet, men ikke ved egentlige forflyttelser (fast tjenested i udlandet).
Moderniseringsstyrelsen har truffet beslutning om ikke at udvide tjenesterejseforsikringen med en særlig USA-dækning, heller ikke i forbindelse med indgåelse af en ny administrationsaftale. Styrelsen vurderer, at hver enkelt institution inden ansatte sendes til USA, forholder sig til de særlige udgifter der kan være forbundet hermed.
Tjenesterejseforsikringen dækker ikke en medarbejders erstatningsansvar i erhvervs- og arbejdsforhold, jf. tjenesterejseforsikringens betingelser. Det betyder, at hvis du tager på tjenesterejse til udlandet og ved et uheld kommer til at forvolde skade på en person eller ting mens du arbejder, så dækker tjenesterejseforsikringen ikke. Uheldet er i stedet dækket efter de almindelige erstatningsretlige regler, således at AU dækker sådanne uheld efter selvforsikringsordningen.
Her kan du finde information vedrørende rejseforsikring.