Case competition: New solutions to realise the potential of tourism

Hvordan kan man udvikle nye oplevelser eller digitale løsninger til danske kulturinstitutioner, som er med til at udvikle turismens potentiale? Det var udfordringen, da der var case competition i turisme i slutningen af april ved Aarhus Universitet. Udbyderne af cases var en vifte af danske museer.

Vinderholdet af case competition om turisme

Præmien var et rådgivningsforløb til en værdi af 25.000 til at gøre den gode idé til virkelighed, da 16 deltagere i en case competition skulle dyste om at udvikle den bedste ide til nye oplevelser eller digitale løsninger til danske kulturinstitutioner.  Arrangementet fandt sted den 26. og 27. april 2022 i ’The Kitchen’ ved Aarhus Universitet.

Bedre kobling mellem studier og erhvervsliv

Case competitions handler om at vise, hvordan universitetets studerende og kandidater kan skabe innovation og nyudvikling. På den måde bliver der mulighed for en bedre kobling mellem studierne og erhvervslivet.

Det var Growth4SME ved Faculty of Arts, som havde sat rammerne i samarbejde med Jobcenter Aarhus, University College Leuven Limburg, Oslo Universitet, Dansk Kyst og Naturturisme og Dansk Storbyturisme i regi af projektet Hub for Innovation in Tourism.

Deltagerne blev introduceret til de forskellige cases om formiddagen den 26. april. Lasse Chor, der er  Founding partner af Happy42,  faciliterede den første del af case-arbejdsprocessen og holdt oplæg om ’Designthinking og ideation’ for at få de kreative tanker på gled. Den 27. april startede deltagerne om morgenen med et one-minute pitch, hvorefter de arbejdede videre hele dagen indtil kl. 15, hvor pitchrunden gik i gang. Undervejs var der mulighed for sparring fra deltagende partnere fra Hub for Innovation in Tourism og projektgruppen omkring Growth4SME.