Aarhus Universitet får nyt nummer
Alle medarbejdere, enheder og funktioner i Aarhus får nye telefonnumre den 28. november.
Lokaliteter uden for Aarhus samt på Trøjborg er allerede overgået til et nyt fælles telefonisystem - Campus Aarhus er det sidste sted, hvor medarbejderne får nye numre.
- Pr. 28. november er Aarhus Universitets hovednummer: 8715 0000.
- Alle medarbejdere får enten 8715 eller 8716 som de første fire cifre i deres telefonnummer.
- Enhedsnumre offentliggøres snarest på www.au.dk/telefoni
Sådan foregår det
Du modtager en personlig mail med dit nye telefonnummer ca. 14 dage før overgangen. Du kan altså regne med at modtage en mail med information om dit nye telefonnummer midt i november. Ud over dit nye telefonnummer indeholder mailen oplysninger om, hvad du skal gøre, og hvor du evt. kan få support.
Mandag den 28. november kl. 8.00 tages de nye telefonnumre i brug.
Alle 6.500 numre på Campus Aarhus flyttes efter planen i løbet af én enkelt weekend. Fredag den 25. november kl. 16.00 starter implementeringen, og processen forventes at være afsluttet mandag morgen inden kl. 8.00.
Hvis overgangen til de nye telefonnumre ? mod forventning – skulle vise sig at tage længere tid, bliver det annonceret på www.medarbejdere.au.dk den 28. november om morgenen.
Det skal du selv gøre
Du skal selv sørge for, at dine kontakter får besked om ændringen.
Det kan være en god idé at indsætte dit nye telefonnummer i din e-mail signatur, så snart du modtager det nye nummer midt i november – så er der 14 dage, hvor du via signaturen kan gøre opmærksom på, at du får nyt telefonnummer pr. 28. november.
Se en tjekliste med de ting, som du skal huske
Hvis du kun har mobiltelefon
Alle medarbejdere får tildelt et AU-telefonnummer. Har du kun mobil, er dit nye telefonnummer et "fantomnummer", der kobles direkte sammen med dit mobilnummer, som forbliver det samme.
Du vælger selv, om du ønsker at offentliggøre både dit nye AU-telefonnummer og dit gamle mobilnummer, eller om du vil fortsætte med kun at offentliggøre dit mobilnummer.
Opkald til gamle numre
Hvis nogen prøver at ringe til dit gamle nummer, får de en besked om, at Aarhus Universitet har fået nye numre samt en henvisning til det lokale hovednummer. Ved at henvise til det lokale hovednummer i stedet for at viderestille automatisk undgår vi, at der fortsat bliver ringet til de gamle numre.
Se vejledninger og information om baggrunden for og fordelene ved det fælles telefonisystem på: www.au.dk/telefoni