Administrativ proces på Arts

Som følge af Universitetledelsens udmelding den 22. oktober 2014 skal administrationen på Arts også have et eftersyn. Der ligger nu en godkendt plan for processen.

Ole Jensen, Administrationschef på Arts

De fleste af de medarbejdere, der før var tilknyttet vicedirektørområdernes front offices på Arts, har nu skiftet reference til Det Administrative Center Arts (ACA). I den kommende tid skal det aftales, hvilke opgaver der skal løses i relation til institutterne, og hvordan samarbejdet mellem det administrative center og institutsekretariaterne med fordel kan justeres.

Procesplan ligger klar

Der ligger nu en plan for processen, som løber frem til sommeren 2015. Planen er godkendt af bl.a. Akademisk Råd og det interime samarbejdsudvalg for ACA. En arbejdsgruppe skal som det første udfærdige en liste over indsatsområder. Indsatserne skal herefter prioriteres på dialogmøder med institutterne i løbet af november og starten af december 2014.

Indsatser og opgaver skal løses i to faser: Første fase er de justeringer, som umiddelbart kan foretages samt flytninger af opgaver og eventuelt medarbejdere (februar 2015). Anden fase er de indsatser, som kræver længere implementeringstid eller en grundigere analyse (juli 2015). Se hele tidsplanen på Arts medarbejderportal.

Arbejdsgruppen etableres

Arbejdsgruppen skal sammensættes bredt og ledes af Administrationschef Ole Jensen. Ikke alle medlemmer er udpeget endnu. Følg med på processitet på Arts medarbejderportal for den endelige sammensætning af arbejdsgruppen.

  • Lars Holm (IUP, VIP-repræsentant udpeget af Akademisk Råd og B-siden i FSU)
  • Jens Seeberg (IKS, VIP-repræsentant udpeget af Akademisk Råd og B-siden i FSU)
  • Henrik Nitschke (IUP, TAP-repræsentant udpeget af Akademisk Råd og B-siden i FSU)
  • Marianne Rasmussen (IÆK, TAP-repræsentant udpeget af Akademisk Råd og B-siden i FSU)
  • Caroline Lundqvist (studenterrepræsentant, IÆK)
  • Anders Gade Jensen (ph.d.-administrationen, udpeget af B-siden i ACA)
  • Knud Holt Nielsen (kommunikation, udpeget af B-siden i ACA )
  • Henrik Christensen (uddannelse, udpeget af B-siden i ACA)
  • Jytte Ringtved (Sekretariatsleder IKS)
  • Tine Arsinevici (Sekretariatsleder IÆK)
  • Mette Mejlvang (Sekretariatsleder IUP)
  • Bente Jønshøj (Sekretariatsleder CUDiM)
  • Bjarke Paarup (Institutleder IKS)
  • Leo Normann Pedersen (Uddannelseschef, ACA)
  • Signe Hvid Maribo (Kommunikationschef, ACA)
  • Lone Iversen (Chefrådgiver, Arts dekanat)
  • Per Lindblad (Campuschef, ACA)
  • Ole Jensen (Administrationschef, ACA)