Konferencen, der afholdes hvert andet år, satte denne gang fokus på, hvordan vi som universitet kan styrke inklusion og mangfoldighed i alle aspekter af vores arbejde – fra rekruttering og karriereveje til den måde, vi kommunikerer på i hverdagen.

Rektor: Vi skal fastholde den gode udvikling

Rektor og prorektor indledte konferencen med at understrege, hvor vigtigt det er, at Aarhus Universitet forbliver et åbent og inkluderende sted – ikke mindst når det gælder kønsrepræsentation. De delte deres håb om, at den positive udvikling, vi har set de seneste år, fortsætter, så vi blandt andet får flere kvindelige professorer - for her er fortsat et efterslæb.

Forskellighed kan give udfordringer, men det kan også skabe energi og kreativitet, når vi har blik for nuancerne og gør plads til dem i dialogen om, hvordan vi gør Aarhus Universitet til et stærkere universitet og en bedre arbejdsplads for os alle sammen.

- Prorektor Berit Eika

Sprog som inklusionsværktøj

Efter de indledende præsentationer i Aulaen, gik deltagerne ud til de enkelte break-out sessions. Dekan for Faculty of Arts Maja Horst åbnede sessionen, der handlede om sprog. Titlen var "The Language Landscape: Strengthening Inclusion through Communication”. Her var fokus netop på, hvordan sprog både kan skabe muligheder og barrierer – og hvordan vi kan bruge det mere bevidst til at favne forskellighed.

Jeg vil gerne fokusere på sprogkompetence som en styrke. Alt for ofte taler vi om manglende sprogfærdigheder – enten på engelsk eller dansk. Jeg vil meget hellere tale om alle de mange fantastiske sprog, som vi rent faktisk taler på AU - vi er tæt på 100 forskellige sprog.

- Arts-dekan Maja Horst

Sarah Jennings fortalte om den nye oversættelsesguide, der snart bliver tilgængelig for hele AU. Hun pointerede vigtigheden af at forstå ”vi” ikke som vi danskere, men som vi på AU. En nuance, der kan gøre en stor forskel for, hvordan internationale medarbejdere og studerende oplever deres plads i fællesskabet.

Christine Parsons beskrev sin egen erfaring med at navigere mellem medicinens krav om dansk og forskningens internationale kontekst, hvor engelsk dominerer. For mange internationale forskere er sproget ikke bare et spørgsmål om kommunikation – det påvirker også deres muligheder for at trives, blive forfremmet og føle sig som en del af fællesskabet.

Et internationalt universitet – men med hvilket sprog?

Diskussionen i breakout-sessionen bevægede sig ind på de store, komplekse spørgsmål:

• Hvilket sprog er AU’s fællessprog?
• Hvordan balancerer vi dansk som nationalt sprog med AU’s globale profil?

Ushma Chauhan Jacobsen fremhævede, at sprog altid er mere end blot et kommunikationsmiddel – det er identitet, magt og tilhørsforhold. Hun pegede på behovet for en plurilingual tilgang, hvor vi ikke kun taler om dansk og engelsk, men også åbner for andre sprog.
Michael Winther fra International Staff Office tilføjede, at AU’s internationale medarbejdere ofte oplever uklare forventninger til deres sprogbrug. Skal de lære dansk? På hvilket niveau? Og er det en forudsætning for karriereudvikling?

Sprogpolitik eller sproglige retningslinjer?

Flere deltagere efterlyste en mere nuanceret sprogpolitik på AU. Som én af dem udtrykte det: "Lige nu ser det ud, som om vores sprogpolitik er lavet af fysikere. Vi vil gerne have sprogforskere med til at forme den!"

Konklusionen var klar: Der findes ingen hurtige løsninger. Inklusion via sprog kræver fleksibilitet, generøsitet og en vilje til at navigere i et landskab, hvor ikke alle har de samme forudsætninger.

Vejen frem: En åben tilgang til sprog og forskellighed

DEI-konferencen efterlod deltagerne med masser af refleksioner – og en vigtig påmindelse: Mangfoldighed er ikke en abstrakt værdi. Det er noget, vi udlever i praksis.

På Arts betyder det blandt andet, at vi tager sprogets rolle alvorligt – både i de små ting, som hvordan vi oversætter interne dokumenter, og i de store spørgsmål om universitetets identitet.