Vigtig post til studieadjunkt i kunsthistorie

Studieadjunkt i kunsthistorie Jette Gejl er udnævnt til ny formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg

Som nyudnævnt formand skal Jette Gejl blandt andet være med til at yde støtte til kunstneriske formål og rådgive og bistå offentlige myndigheder. Billedkunstudvalget er et udvalg under Statens Kunstråd, hvor Jette Gejl bliver formand for billedkunstens internationale udvalg.   

Mellem praksis og teori

Jette Gejl er uddannet billedkunstner, men har siden 2005 haft forskellige tilknytninger til Aarhus Universitet. Først som ”Artist in resident” hos CAVI (Center for Avanceret Visualisering og Interaktion), hvor hendes kunstneriske arbejde blandt andet omfatter digital visualitet, 3D, rum og billede, hvor hun undersøger forholdet mellem perception, bevægelse og situerethed. Gennem de sidste år har hun opbygget et praksisfag i udveksling med teoriundervisningen i kunsthistorie. Praksisfaget har fokus på kunstneriske og kreative processer. 

Udpegningen gælder for den resterende del af rådet periode frem til 1. April 2015.

Læs mere

Nye formænd i Statens Kunstråd og billedkunstudvalget