Aarhus BSS Kommunikation

Aarhus BSS Kommunikation leverer en bred række af services til fakultetet blandt andet inden for ekstern og intern kommunikation, kurser og events samt eksterne relationer til erhvervsliv og alumner.

Læs mere herunder om, hvilke services vi kan tilbyde, og hvem der kan hjælpe dig med opgaven. Er du i tvivl, kan du altid kontakte vores fælles postkasse: bss.kommunikation@au.dk  

Eksterne relationer

Samarbejde med alumner og erhvervsliv

Vi faciliterer virksomhedskontakt og bidrager til at udvikle fakultetets samarbejde med erhvervsliv og tidligere studerende. Vi hjælper for eksempel virksomheder og enkeltpersoner med kompetenceudvikling eller ideer til samarbejde, ligesom vi udvikler initiativer, der vedligeholder og styrker kontakten til vores alumner. 

Presse

Få råd og hjælp, når du skal i medierne

Vi hjælper blandt andet med at håndtere pressehenvendelser, få forskningsresultater i medierne og rådgive om krisehåndtering.

Sociale medier

Facebook og LinkedIn

Vi tilbyder hjælp og rådgivning i forbindelse med sociale medier, herunder oprettelse af nye sider og profiler samt spørgsmål om vedligeholdelse og drift af profiler. Har du noget, du gerne vil have postet på Aarhus BSS sociale medier, er du meget velkommen til at tage kontakt. 

Kommunikation til nuværende studerende

Kommunikationsindsatser rettet mod studerende

Vi hjælper bl.a. med rådgivning om og evt. udarbejdelse af kommunikationskampagner målrettet de studerende på fakultetet. I samarbejde med Aarhus BSS Studier udvikler og opdaterer vi også studieportaler for de forskellige uddannelser.

Rekruttering og markedsføring

Vi hjælper med rådgivning og udførelse af kampagner målrettet dagsstuderende og eftervidereuddannelsesstuderende.

Vedr. bachelor- og kandidatstuderende: Kontakt Camilla Kirkegaard

Vedr. eftervidereuddannelse: Kontakt Louise Bechgaard og Rikke Weigelt

 

Navnenyheder

Vi skriver nyheder i forbindelse med bevillinger, når der er uddelt priser, nye professorater eller lign. samt ved større arrangementer på Aarhus BSS.

Kontakt os gerne, hvis du har en idé til en historie.

Se også vores sprogguide

Få hjælp til oversættelser