Ny institutleder på Juridisk Institut
Professor Torsten Iversen er ny institutleder på Juridisk Institut. Han tiltræder den 1. marts 2020.
Ansættelsen af Torsten Iversen som ny institutleder sker efter en grundig proces, hvor også en rådgivningsgruppe fra instituttet har været inddraget. Dekan og nuværende konstitueret institutleder Thomas Pallesen er glad for, at Torsten Iversen har sagt ja til stillingen:
“Torsten er en meget dedikeret og erfaren forsker og underviser, og han kommer blandt andet med relevant erfaring som både institutleder, viceinstitutleder og medlem af fagstudienævn. Jeg glæder mig til at byde ham velkommen i fakultetsledelsen.”
Dekan Thomas Pallesen fortsætter som konstitueret institutleder indtil 1. marts, hvor Torsten Iversen overtager posten.
Læs mere om Torsten Iversen.