Søauditorierne driftes fremover af Aarhus BSS

Fra den 1. august er driften af Søauditorierne overdraget fra Health til Aarhus BSS Bygningsservice. Som bruger vil du dog ikke mærke den store forskel.

Søauditorierne Foto: AU Foto

Skal du bruge lokalerne i Søauditorierne skal de fortsat bookes hos Aarhus BSS Studieplan. It-support varetages fremover af Aarhus BSS It på Bartholins Alle, og den daglige drift og vedligehold af lokaliteten tager Aarhus BSS Bygningsdrift sig af.

Læs mere om, hvilke lokaler der er i Søauditorierne.

Har du brug for hjælp til dit arrangement, kan du kontakte Bygningsservice via mail på: soeauditorierne@au.dk

Hvis der opstår akutte problemer ifm. et arrangement, kan bygningsdriften kontaktes på tlf. 8715 0519.