Referat af Personaleforeningens generalforsamling 2012

Tid: Tirsdag den 27. marts kl. 15.30
Sted: Bistroen

Dagsorden

  1. Valg af ordstyrer
  2. Bestyrelsens beretning (ved formand Jacob Jensen)
  3. Godkendelse af sidste finansårs regnskab
  4. Debat om foreningens opgaver og indsendte forslag fra medlemmer
  5. Fastsættelse af indeværende års kontingent
  6. Valg af bestyrelse på (min.) 5 medlemmer
  7. Valg af 2 revisorer
  8. Evt.

1. Valg af ordstyrer

Hugo Frederiksen blev valgt som ordstyrer.

2. Bestyrelsens beretning (ved formand Jacob Jensen)

  • Fra ASB til BSS
    Med opbakning fra vores dekan blev vi til en personaleforening for alle medarbejdere ved School of Business and Social Sciences.

    Vi gerne vil være med til at bevare sammenholdet mellem gamle kolleger, og derfor er tidligere ansatte fra ASB, som i dag er et andet sted i Aarhus Universitets organisation, også fortsat velkomne som medlemmer.

    Der er jævnligt gjort opmærksom på foreningen og vores arrangementer gennem det interne nyhedsbrev og via en mail til alle medarbejdere i begyndelsen af semestret.

    Vi har også forsøgt at arrangere institutbesøg, hvor foreningen kunne blive præsenteret, men det har kun været muligt på Institut for Erhvervskommunikation og Institut for Marketing og Organisation. Responsen har været positiv, men i praksis er det svært at finde lejligheder til det, fordi de nye institutter er meget store og sjældent samles til fælles morgenmøder e.l.

    Hjemmesiden er flyttet til BSS’ hjemmeside for medarbejdere.

  • Medlemstal
    Foreningens har pt. 342 medlemmer – en lille fremgang i forhold til 329 ved generalforsamlingen sidste år (6 pensionistmedlemmer og 14 studentermedhjælpere/deltidsansatte – kun 14 fra det tidligere Samfundsvidenskabelige Fakultet).

  • Arrangementer og tilbud siden sidste generalforsamling
    Personaleforeningen kunne igen i år se tilbage på en meget alsidig arrangements-kalender med mange arrangementer og tilbud. Igen en særlig tak til de medlemmer, der selv har taget initiativ til at planlægge og gennemføre arrangementer for foreningen: Steen Weisner (rundvisning i S-bygningen), Peter Løchte Jørgensen (prøvedykning), Corey Morris (paintball), Niclas Skovbjerg og Henrik Thomsen (en dag på havet) og Lotte Bærentsen (klatring).

    ARoS-medlemskabet fortsætter, og tilbuddet benyttes meget – enkelte problemer med distribution af kortene (håndtering overgået fra Laura til Svend).

    2011:
    - 23/3: Generalforsamling med ølsmagning
    - 25/5: Prøvedykning
    - 9/6: Klovn og is
    - 15/6: Guidet rundvisning til ”Sculptures by the sea”
    - 23/6: Paint ball for the Rambo wannabe
    - 24/8: ARoS tema-dag: Olafur Eliasson
    - 6/9: En dag på havet
    - 14/9: ARoS tema-dag: Olafur Eliasson
    - 22/9: Bondegårdsbesøg hos Viktualia
    - 6/10: Klatring i DGI-huset
    - 1/11: Prøv at fægte
    - 28/11: Gløgg-smagning
    - 10/12: Juletræsfest for alle medarbejdere

    2012:
    - 16/2: Filmaften: Kom til premiere på ”The Descendants”
    - 20/2: Kan du slå dine kolleger i bordtennis?
    - 14/3: Premiere på revyen: De små synder

    Desuden fredagshygge i Klubben sidste fredag hver måned i semesteret.

  • Afsked og tak
    Tove Bang stopper som revisor efter mange års indsats. Foreningen køber en gave.

3. Godkendelse af sidste finansårs regnskab

Regnskabet blev fremlagt for generalforsamlingen. Det var på forhånd blevet godkendt af Personaleforeningens to revisorer, Tove Bang og Kirsten Knoth.

En stor tak til foreningens kasserere Anja Mortensen og Marianne Rasmussen (ved Studenterlauget).

Download det endelige og godkendte regnskab her (pdf)

4. Debat om foreningens opgaver og indsendte forslag fra medlemmer

Planlagte arrangementer resten af semestret:

  • Rundvisning i S-bygningen (april)
  • Klovn og is (juni)

Indkomne forslag fra medlemmer:

  • Sportsdag hos RIB-it: klatring i tårn, cross-cykel, RIB-transport til Tunø, svømning, løb, spisning, sejltur hjem (Henrik Thomsen)
  • Udflugt til Hedeselskabets museum i Viborg (Elin Madsen)
  • Ridetur i Mols bjerge i maj (Mette Gebauer)
  • Game Night hos Rezultat med Formel 1, Battlestation og flysimulation 3/5 (Corey Morris)
  • "Golf for dummies" i Aadalen 23/8 (Corey Morris)
  • Wellness-arrangement for kvinder + mande-arrangement hos Skovbakken Svømning (Lars Johannsen)
  • Cykelvedligeholdelses og -reparationskursus, Dansk Cyklist Forbund (Leila Trapp)
  • Sommerfest med grill (Kim Lilholt Ruggaard)
  • Grænsetur (Lone Wraa)
  • Tur til hal med Segway-kørsel
  • "Slagtebænk Dybbøl"-foredrag med "bestseller"-forfatteren Tom Buk-Swienty og evt. udflugt til området (Peter Løchte Jørgensen)
  • VM på storskærm (Marcel Turkensteen)
  • Tur til væddeløbsbanen/derby

På bestyrelsens idéliste:

  • Prøvekørsel af elbiler (”Betterplace”, elbiler som firmabiler)
  • Billetter til Commercial-awards
  • Fælles tur til Cirkus Summarum
  • Tema-arrangement på bondegården Viktualia
  • Mini-rejse: Weekendtur til London, skitur e.l.

5. Fastsættelse af indeværende års kontingent

Det blev besluttet at fastholde de nuværende kontingentsatser:

  • Fuldtidsansatte: 20 kr. om måneden, trukket via den faste løn.
  • Deltidsansatte, timelærere og studentermedhjælpere: 60 kr. pr. semester.
  • Pensionister: 50 kr. om året (det fulde beløb betales i forbindelse med indmeldelsen og derefter én gang årligt).

6. Valg af bestyrelse på 5 medlemmer

Følgende nuværende medlemmer genopstillede og blev genvalgt:

  • Jacob Jensen
  • Laura Hammerschmidt Jensen
  • Svend Søborg
  • Annette Agerdal-Hjermind
  • Amin Alavi

Derudover blev følgende nye medlemmer valgt ind:

  • Jonas Kretzschmar Fink
  • Kim Lilholt Ruggaard

7. Valg af 2 revisorer

Kirsten Knoth blev genvalgt. Desuden blev Anita Birch Trosborg valgt som ny revisor.

8. Evt.

Forslag om officiel navneændring blev vedtaget, så foreningen skifter navn fra ”Personaleforeningen ved Handelshøjskolen i Århus” til ”Personaleforeningen ved School of Business and Social Sciences”. Desuden erstattes ”Handelshøjskolen” generelt med ”Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences” i foreningens vedtægter.