Nyhed fra Administrative Applikationer

Med udgangen af juni fratræder Allan Egesbæk jobbet som database- og systemansvarlig i Administrative Applikationer for at gå på pension. Allan har været hos AU i 24,5 år, og startede den gang AU IT hed Datakontoret og havde 9 medarbejdere. Så han har været med til meget undervejs – inklusive et par serverrumsbrande – og vi har meget at sige ham tak for.  Allan har sidste arbejdsdag den 28. juni.

Tak til dig Allan og god vind i et aktivt og alsidigt pensionistliv.

Peter Herning