Nyt fra psykisk APV

Orientering fra følgegruppen

Status

Årets sidste opfølgning på de psykiske APV handleplaner er nu veloverstået. LAMU/LSU blev i går orienteret af følgegruppen om status på arbejdet med handleplanerne i de enkelte teams. Indmeldingerne fra de enkelte teams viser, at alle teams har gennemført et eller flere af deres tiltag, og flere teams er påbegyndt nye tiltag. Der er dermed fremdrift i alle teams - nogle mere end andre, men alle er med. Det er vigtigt at huske på at handleplanerne har en løbetid på 3 år, og herefter skal arbejdet med de implementeret tiltag selvfølgelig gerne fortsætte.

Opfølgning 2017

Det er blevet besluttet af følgegruppen, at der i 2017 vil blive fulgt op på handleplanerne halvårligt i stedet for kvartalsvis. Det vil ske maj/juni og november/december. Herefter vil LAMU/LSU blive orienteret af følgegruppen på et fælles møde. 

AU IT's tiltag

AU IT har også sin egen handleplan med fire tiltag, som har til formål at imødekomme nogle af de udfordringer AU IT bongede ud på i den psykiske APV. Følgegruppen arbejder løbende på de fire tiltag. Status på de fire tiltag er på nuværende tidspunkt følgende:

  • Forebyggelse af stress: En konsulent fra HR deltager på SLG mødet d.03.01.2017, og fortæller om et kommende forløb, som har fokus på ”fælles kilder til stress” samt udvikling af ”teamets egen Stressberedskabsplan”. 
  • At vi begynder at dele vores succeshistorier med hinanden: Der er kommet teamtavler og projekttavler op i frokoststuen. Vi fortsætter selvfølgelig også med at dele vores successer via ‘nyheder’.
  • Mere fokus på ‘den gode tone’ og håndtering af ‘den hårde tone’: Der foreligger et kursusforslag fra HR, som chefgruppen drøfter indholdet af d.14.12.2016.
  • Et kvartalvis nyhedsbrev fra ledelsen: Chefgruppen har drøftet dette tiltag, og har besluttet, at der skal oprettes en blog fra ledelsen. Chefgruppen vil komme med indlæg mindst 6 gange om året, og det første vil komme i december. Ligeledes er Chefgruppen blevet enige om, at de vil blive bedre til at kommunikere og informere medarbejderne om, hvad der kommer til at ske.

Hvis I har nogen spørgsmål eller bemærkninger til arbejdet med den psykiske APV, kan I altid skrive til AU IT's følgegruppe på folgegrppsykapv.it@au.dk

Med venlig hilsen

Følgegruppen (Peter Bruun Nielsen, Ole Rahn, Henrik Lindskov & Bo Hansen Kops)