Fælles indsats giver store reduktioner: Se eksempler
Ved fælles hjælp og bred opbakning fra medarbejderne er det lykkedes at reducere AU’s energiforbrug betydeligt i løbet af efteråret 2022. De er alle ført videre i 2023. Læs om nogle af de mange gode tiltag her.
Fælles indsats har givet stor energibesparelse på Arts
Sluk lyset, når der er daglys nok, spar på det varme vand og tag trappen i stedet for elevatoren. Det er blandt de jordnære råd, som studerende og medarbejdere på Arts har taget til sig, og selvom det kan virke som mindre tiltag, så har de bidraget væsentligt til at nedbringe forbruget af strøm på Arts.
Sidste vinter fik Arts på kort tid nedbragt fakultetets strømforbrug med 30 procent. Fra centralt hold blev der sat gang i udskifting af lyskilder til LED-lys, bedre styring af lys samt smartere styring af ventilation så den slukkes, når der ikke er brugere i bygningen. Men fra Arts bygningsservice lyder det, at de strømbesparende vaner, som studerende og medarbejdere på Arts har været gode til at tage ind i hverdagen også har haft stor betydning for, at strømforbruget har taget et stort dyk.
Læs mere om indsatsen hos Arts.
Frostgrader får den kolde skulder
Mange steder på universitetet har man skruet ned for frostgraderne og ryddet op i fryserne, bl.a. på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG). Her er temperaturen i instituttets cirka 50 frysere justeret fra -80 til -70 grader. Det giver store energibesparelser, fortæller ph.d.-studerende Christian E. Rusbjerg-Weberskov.
”Det hele kommer selvfølgelig an på, hvor ny fryseren er, men i gennemsnit har vi sparet 30-40% af energiforbruget ved at skrue op til -70. Derudover har vi også ryddet op i vores frysere og pakket dem mere tæt, hvilket betyder, at vi har kunnet slukke helt for 8 af vores 50 almindelige fryserne og 2 af vores -140 graders-frysere. Alt i alt har de forskellige tiltag betydet, at vi kan spare ca. 450.000 kr. årligt.”
ASTRID på deltid
På Institut for Fysik og Astronomi kører ASTRID – AU’s partikelaccelerator – kun halvdelen af den tid, den normalt står tændt. Sådan har det været siden september 2022, og fra 2023 fortsatte man med en reduktion på 25%.
Centerleder Søren Pape Møller bemærker, at det vigtigt for forskningen, at ASTRID på et tidspunkt kommer tilbage på fuld tid og fortæller, at man i forvejen har udviklet en række tekniske tiltag for at nedbringe ASTRIDs energiforbrug – det arbejde fortsætter og er blevet endnu mere aktuelt set i lyset af sidste års energikrise.
De gode vaner hjemmefra kommer med på arbejde
Rundt omkring på universitetet gør medarbejdere en helt ekstraordinær indsat for at spare på strømmen i det daglige – hvad enten det er opvaskemaskinen, der fyldes helt op, kogekedlen, der bruges med omtanke, eller lyset der bliver slukket, når der ikke er behov. Mange bække små gør også en forskel, og her er det opvaskemaskinen hos Events og Kommunikationsstøtte, der er fyldt godt op.
Mindre strøm på HPC-anlæg
Strømforbruget til universitetets store regnemaskiner, de såkaldte High Performance Computing-anlæg, er reduceret, bl.a. ved at slukke for dele af udstyret, hvor potentialet for at spare på energien er størst og til mindst mulig gene for forskningsaktiviteterne.
Systemadministrator Niels Carl Hansen fortæller, at med de justeringer, man har sat i værk, vil det være muligt at reducere energiforbruget med ca. 482 megawatttimer om året. ”Med en pris på 3 kr. pr. kilowatttimer svarer det til en besparelse på knap 1,5 million kr. om året,” forklarer han og tilføjer, at det på sigt vil være nødvendigt at have mere udstyr kørende igen for at understøtte forskningen bedst muligt.
Ventilation slukkes i perioder
Bygningernes ventilationsanlæg bruger meget strøm, når de er i drift. Derfor har man mange steder på universitetet slukket for ventilationen i udvalgte tidsrum, typisk om natten og i ydertimerne.
På Arts har man valgt at slukke for ventilationsanlæggene fra kl. 18-8 i hverdagen og opfordret medarbejderne til at tage en ekstra trøje på, hvis de arbejder i ydertimerne. Derudover slukker fakultetets bygningsservice for ventilationen på kontorerne og i undervisningslokalerne, hvis de står tomme eller kun benyttes af ganske få personer. Selvom ventilationen ikke kører døgnet rundt, vil indeklimaet dog fortsat leve op til de lovmæssige krav for god luftkvalitet.
Stinkskabe bruges mere optimalt
Stinkskabe sikrer tilstrækkelig ventilation ved arbejdet med kemikalier og lignende. I universitetets laboratorier på Nat, Tech og Health er det lykkedes at reducere energiforbruget uden fare for luftkvaliteten, fx ved at regulere lugeåbningen. Her er en specialestuderende i gang ved et stinkskab hos Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Flere energireducerende tiltag har i øvrigt fundet vej til laboratorierne, bl.a. har en arbejdsgruppe med laboranter, driftsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter udarbejdet en ny grøn guide til CO2-reduktioner i AU’s laboratorier.
Bygninger lukkes om natten
Mange steder på AU er udvalgte bygninger eller etager lukket ned for natten for at spare på energien - dog kan evakuerings- og indsatslys være tændt af hensyn til sikkerheden (denne type belysning sker med energibesparende lys).
På Aarhus BSS har man fx valgt at lukke S-bygningen på Fuglesangs Allé fra kl. 22-05. Det gav i oktober 2022 en besparelse på 14.000 kilowatttimer, sammenlignet med samme måned i 2019.