Fælles indsats giver store reduktioner: Se eksempler
Ved fælles hjælp og bred opbakning fra medarbejderne er det lykkedes at reducere AU’s energiforbrug betydeligt i løbet af efteråret 2022. Læs om nogle af de mange gode tiltag her.
Frostgrader får den kolde skulder
Mange steder på universitetet har man skruet ned for frostgraderne og ryddet op i fryserne, bl.a. på Institut for Molekylærbiologi og Genetik (MBG). Her er temperaturen i instituttets cirka 50 frysere justeret fra -80 til -70 grader. Det giver store energibesparelser, fortæller ph.d.-studerende Christian E. Rusbjerg-Weberskov.
”Det hele kommer selvfølgelig an på, hvor ny fryseren er, men i gennemsnit har vi sparet 30-40% af energiforbruget ved at skrue op til -70. Derudover har vi også ryddet op i vores frysere og pakket dem mere tæt, hvilket betyder, at vi har kunnet slukke helt for 8 af vores 50 almindelige fryserne og 2 af vores -140 graders-frysere. Alt i alt har de forskellige tiltag betydet, at vi kan spare ca. 450.000 kr. årligt.”
ASTRID på deltid
På Institut for Fysik og Astronomi kører ASTRID – AU’s partikelaccelerator – kun halvdelen af den tid, den normalt står tændt. Sådan har det været siden september, og fra 2023 fortsætter man med en reduktion på 25%.
Centerleder Søren Pape Møller bemærker, at det vigtigt for forskningen, at ASTRID på et tidspunkt kommer tilbage på fuld tid og fortæller, at man i forvejen har udviklet en række tekniske tiltag for at nedbringe ASTRIDs energiforbrug – det arbejde fortsætter og er blevet endnu mere aktuelt set i lyset af den nuværende situation.
De gode vaner hjemmefra kommer med på arbejde
Rundt omkring på universitetet gør medarbejdere en helt ekstraordinær indsat for at spare på strømmen i det daglige – hvad enten det er opvaskemaskinen, der fyldes helt op, kogekedlen, der bruges med omtanke, eller lyset der bliver slukket, når der ikke er behov. Mange bække små gør også en forskel, og her er det opvaskemaskinen hos Events og Kommunikationsstøtte, der er fyldt godt op.
Mindre strøm på HPC-anlæg
Strømforbruget til universitetets store regnemaskiner, de såkaldte High Performance Computing-anlæg, er reduceret, bl.a. ved at slukke for dele af udstyret, hvor potentialet for at spare på energien er størst og til mindst mulig gene for forskningsaktiviteterne.
Systemadministrator Niels Carl Hansen fortæller, at med de justeringer, man har sat i værk, vil det være muligt at reducere energiforbruget med ca. 482 megawatttimer om året. ”Med en pris på 3 kr. pr. kilowatttimer svarer det til en besparelse på knap 1,5 million kr. om året,” forklarer han og tilføjer, at det på sigt vil være nødvendigt at have mere udstyr kørende igen for at understøtte forskningen bedst muligt.
Ventilation slukkes i perioder
Bygningernes ventilationsanlæg bruger meget strøm, når de er i drift. Derfor har man mange steder på universitetet slukket for ventilationen i udvalgte tidsrum, typisk om natten og i ydertimerne.
På Arts har man valgt at slukke for ventilationsanlæggene fra kl. 18-8 i hverdagen og opfordret medarbejderne til at tage en ekstra trøje på, hvis de arbejder i ydertimerne. Derudover slukker fakultetets bygningsservice for ventilationen på kontorerne og i undervisningslokalerne, hvis de står tomme eller kun benyttes af ganske få personer. Selvom ventilationen ikke kører døgnet rundt, vil indeklimaet dog fortsat leve op til de lovmæssige krav for god luftkvalitet.
Stinkskabe bruges mere optimalt
Stinkskabe sikrer tilstrækkelig ventilation ved arbejdet med kemikalier og lignende. I universitetets laboratorier på Nat, Tech og Health er det lykkedes at reducere energiforbruget uden fare for luftkvaliteten, fx ved at regulere lugeåbningen. Her er en specialestuderende i gang ved et stinkskab hos Institut for Molekylærbiologi og Genetik.
Flere energireducerende tiltag har i øvrigt fundet vej til laboratorierne, bl.a. har en arbejdsgruppe med laboranter, driftsfolk og arbejdsmiljørepræsentanter udarbejdet en ny grøn guide til CO2-reduktioner i AU’s laboratorier.
Bygninger lukkes om natten
Mange steder på AU er udvalgte bygninger eller etager lukket ned for natten for at spare på energien - dog kan evakuerings- og indsatslys være tændt af hensyn til sikkerheden (denne type belysning sker med energibesparende lys).
På Aarhus BSS har man fx valgt at lukke S-bygningen på Fuglesangs Allé fra kl. 22-05. Det har givet en besparelse på 14.000 kilowatttimer i oktober 2022, sammenlignet med samme måned i 2019.