Guide til bæredygtige laboratorier på AU

Inden en arbejdsproces kan begynde, skal du planlægge og tilrettelægge arbejdet således, at det kan udføres fuldt forsvarligt både sikkerheds- og sundhedsmæssigt.

Du skal udarbejde en laboratorieprotokol, og hvis der indgår farlige kemikalier, skal du desuden udarbejde en kemisk risikovurdering, hvor du gennemgår arbejdsproceduren fra start til slut. En kemisk risikovurdering giver dig dermed et overblik over de farlige trin i eksperimentet, dvs. dér hvor du skal beskytte dig og andre i laboratoriet imod en eksponering. 

For at bestemme hvilke farlige egenskaber – herunder miljøfarlige egenskaber –  et kemikalie har, kan du orientere dig i det tilhørende sikkerhedsdatablad.

 

Noget af det første, du skal undersøge er, om der findes et andet kemikalie, som er mindre farligt eller mere grønt end det valgte. Kemikalieproduktion er en energi- og CO₂-tung industri, men vi kan ikke undvære kemikalierne, da det også er byggestenene i de varer, som er nødvendige for en cirkulær og klimaneutral økonomi. Producenterne af kemikalier optimerer hele tiden for at kunne producere alternativer og kan også tilbyde grønne kemikalier.

Når du indhenter informationer ved producenterne/leverandørerne, kan du søge på ”Green chemistry” eller ”Sustainability” for at læse mere om, hvilke grønne kemikalier, de tilbyder.

Grønne kemikalier produceres med afsæt i 12 principper om grøn fremstilling af kemikalier (”12 principles of green chemistry”), som er udarbejdet af Paul T. Anastas og John C. Warner i 1991. Her er nogle af principperne:

• forhindring af store mængder affald
• mindre farlige kemiske synteser
• brug af vedvarende råmaterialer
• forebyggelse af forurening

Eksempler på substitution til grønnere kemikalier

Kemikalie:	Substitueret med:	Begrundelse:
Dichlormethan (DCM)	2 Methyl tetrahydrofuran (2 MeTHF) VWR® GREEN SOLVENTS	2MeTHF er fremstillet af naturlige råvarer som korn og sukker.
Tetrahydrofuran (THF)	2 Methyl tetrahydrofuran (2 MeTHF) VWR® GREEN SOLVENTS	2MeTHF er fremstillet af naturlige råvarer som korn og sukker.
Diethyl ether	Cyclo pentyl methyl ether (CPME) VWR® GREEN SOLVENTS	CPME er fremstillet i en grøn proces og danner ikke peroxider – mere stabil.
Glycerol	Bio-based Glycerol Supelco®	Fremstillet af rapsfrø og 100% bionedbrydelig.
Ethanol	Bio-based Ethanol Supelco®	Fremstillet af naturlige råvarer som korn og sukker og produceres mere sikkert for miljøet.
Ethyl acetat	Ethyl(-)-L-Lactate Supelco®	Mindre giftig og 100% bionedbrydelig.
Acetone	Ethyl(-)-L-Lactate Supelco®	Mindre giftig og 100% bionedbrydelig.
Eddikesyre	Bio-based Acetic acid Supelco®	Fremstillet af biprodukter og rest produkter fra forarbejdning af regionalt træ og møbler.
DMA, DMF og NMP.	1-Butylpyrrolidin-2-one Supelco®	Er ikke REACH begrænset og har en iboende biologisk nedbrydelighed.
NA purifikation kit	TaqMan  miRNA ABC Purification Kit Thermo Fischer	Traditional RNA oprensning indebærer brug af mercaptoethanol, phenol, chloroform og/eller trizol, og der produceres en del plastikaffald under oprensningen. TaqMan miRNA er et grønt kit, hvori der ikke anvendes farlige kemikalier og mængden af plastikaffald er minimeret.
Ethidiumbromid	SYBR® Green, SYBR® Red, SYBR® Safe, SYBR® Gold o.l.	Ethidumbromid er kræftfrem-kaldende, og det er alternativerne ikke. Ved brug af ufarlige kemikalier, kan arbejde i stinkskab undgås, hvis ikke der indgår andre farlige kemikalier i arbejdsprocessen.

7 trin, som kan give dig inspiration til en vellykket substitution

Det kan være en lang og svær proces at substituere. Fx kan standardiserede metoder, beskrivelser i artikler o.l., gøre det svært at vælge et andet kemikalie.

1. Overblik over kemikalier og behov
2. Lav en plan
3. Søg efter mindre skadelige kemikalier
4. Sammenlign og vurder
5. Test
6. Implementering og optimering
7. Kommunikation

Det er vigtigt, at du køber kemikalier ved de firmaer, som AU har indgået en indkøbsaftale med, da leverandørerne har forpligtiget sig i forhold til klima og bæredygtighed.

Køb kun den mængde kemikalier, du skal anvende. Selvom det kan være billigere at købe en større mængde, kan det i sidste ende blive dyrere økonomisk og miljømæssigt, da kemikaliet risikerer at ende på hylden, og efter nogle år som kemikalieaffald.

Det kan være mere sikkert og grønt at købe en allerede fremstillet opløsning frem for at købe et farligt kemikalie i en stor mængde. Du kan fx med fordel købe en 0,1 M Natriumazid opløsning fremfor at købe 100 gram Natriumazid og selv fremstille opløsningen.

Kemikalier ved AU registreres i kemikaliedatabasen Kiros. Her kan du søge efter et kemikalie og efterfølgende spørge den/de grupper inden for dit eget institut, som har kemikaliet registreret i Kiros, om lov til at låne eller bruge kemikaliet til et mindre eksperiment fremfor at indkøbe en ny beholder.  

Udlån af kemikalier skal kun foregå inden for dit eget institut, eller hvor der er indgået en aftale. Der er ikke personale til at kunne varetage udlån og udlevering til alle –lån derfor kemikalier med omtanke.  

Når du søger efter et kemikalie, kan de registrerede grupper ses under “Overskriften, Kilder”. Du kan læse mere i Kiros’ miniguide, som du finder under “Vejledninger” på www.kiros.dk – du logger på med dit AU-login.  

Opbevaring af kemikalier foregår under ventilation, som er energikrævende. Derfor anbefales det at indføre en årlig oprydning i kemikalie-skabene, så der ikke står unødvendige kemikalier og fylder. Leverandørerne giver ofte 5 års garanti på holdbarheden af et kemikalie – dog kan der være kemikalier med mindre holdbarhed. 

­Stinkskabe er nødvendige for at sikre tilstrækkelig ventilation, når man arbejder med kemikalier og lignende. Skabene har også et meget højt energiforbrug, som kan nedbringes uden fare for luftkvaliteten i laboratorierne.   

• Elforbruget afhænger af den benyttede lugeåbning, og derfor kan der spares energi ved at arbejde med mindst mulig lugehøjde (det er også vigtigt ift. sikkerheden). Når stinkskabet forlades, er det vigtigt altid at køre lugen helt ned. 

• Kemikalier/prøver, som skal være under sug, bør opbevares i kemikalieskabe eller sugebokse, da de er mindre energitunge sammenlignet med fx punktsug eller stinkskabe. 
• Sluk/luk altid for punktsug, som ikke er i brug med mindre, at de er en del af rumventilationen. 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du anvender stinkskabe på den mest energibesparende måde, kan du spørge den laborantansvarlige eller din lokale driftsafdeling i bygningsservice. Hvis du oplever, at I ikke har monteret lugeautomatik for automatisk sænkning, kan du også henvende dig til den laborantansvarlige eller din lokale driftsafdeling i bygningsservice og høre om mulighederne. Vær opmærksom på, at nogle stinkskabe ikke har mulighed for automatisk luge-sænkning.

­Standby-forbrug udgør en betydelig del af det samlede elforbrug. Tag derfor stilling til, hvilket standby-forbrug der er nødvendigt.

• Gør det til en vane at slukke udstyr, som ikke er i brug.
• Udstyr, som kræver opvarmning, er særligt energikrævende. Brug gerne timere, hvis lang opstartstid er en barriere for at slukke.
• Hjælp hinanden med at gøre det overskueligt, hvilket udstyr der skal slukkes efter brug, hvilket udstyr der skal slukkes, når arbejdsdagen er slut, og hvilket udstyr der altid skal være tændt. I kan fx bruge klistermærker med grøn, gul eller rød markering og gøre dette til integreret del af laboratorieintroduktionen.  

• Sæt fryseren til -70 grader i stedet for -80 grader. Det vil reducere energiforbruget op til 30%.
• Rutinemæssig afrimning, samt oprydning – så kun nødvendige prøver nedfryses, spiller også en væsentlig rolle for energiforbruget. Overvej, om der er frysere/køleskabe, som bruges så lidt, at de kan nedlægges.

• ­Hæv temperaturen på proceskølevand – gerne til stuetemperatur, hvis muligt. Dermed reduceres transmissionstabet på kølelinjerne.

• Fyld gerne udstyret helt op, da fyldningsgraden stort set ikke har indflydelse på energiforbruget.

• Fokusér på energiforbrug, når I køber nyt udstyr, og stil krav om hurtig opstart, automatisk dvale-/energisparefunktion.
• Undgå udstyr, som kræver unødigt forbrug af engangsvarer (glas vs. plastik). 
• Undgå udstyr, som kræver hyppige fysiske servicebesøg. Overvej, om leverandøren tilbyder velfungerende ”remote service”. 

For at mindske klimapåvirkningen ved brug af gasser i laboratorierne er det vigtigt, at du bruger AU’s indkøbsaftale med leverandørerne. Disse har forpligtet sig i forhold til klima og bæredygtighed og forsøger at minimere klimapåvirkningen igennem gassernes livscyklus, så de bliver mere bæredygtige. Leverandørerne har således lavet flere tiltag for at bruge vedvarende energi under gasproduktionen samt grøn brændstof/ miljøkompensering under transport.

Køb kun gasser i de mængder, du skal anvende.

Ved at indstille dine apparaturer mest optimalt, kan du også reducere miljøpåvirkningen, fx ved at:

• undersøge om gas-flow er sat til laveste mulige flow.
• kontrollere om der findes et gas-saver mode under kørsel.
• undersøge om apparatur/opstilling kan sættes på standby eller slukkes, når det ikke er i brug og derved reducere/lukke helt for gasforbruget.

Ved apparatur/opstillinger, som bruger meget gas (fx Nitrogen), kan du overveje at bruge en gasgenerator, så du undgår bestilling, levering samt håndtering af gasflasker.

 

Hvis faciliteterne tillader det, kan man inkorporere en gasstreng laboratorierne (især aktuelt, hvis I står foran en renovering af bygningerne). Når flere er opkoblet på samme flaske, minimeres antallet af nødvendige flasker. Samtidigt bliver det mere sikkert for alle brugerne i laboratoriet, da gasflaskerne fjernes fra laboratoriet.

• Minimér antallet af bestillinger/leveringer af gas, når det er muligt, fx ved at have et gaslager, hvis faciliteterne tillader det.   
• Husk, at gasser, som opbevares, skal opbevares sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at de gældende gas-oplagsenheder ikke må overskrides.
• Der er regler for opbevaring af gastyper samt mængden af gas, som må opbevares i et specifikt gasoplag/rum pga. gassernes kemiske egenskaber som giftighed, brandnærende, brandfare samt eksplosionsfare.
• Kontakt altid en arbejdsmiljørepræsentant fra AU ved spørgsmål eller større ændringer/tiltag.

Det er vigtigt, at du sorterer laboratorieaffaldet efter de gældende regler, da de tager højde for sikkerhed og hensyn til miljøet.   

• Når du håndterer farligt affald, såsom kemikalie-, klinisk risiko-, GMO- og radioaktivt affald, skal du følge de retningslinjer og vejledninger, som gælder på dit institut – herunder udarbejde en waste management plan. Hvis du er i tvivl om håndtering, opsamling og lignende ifm. farligt affald, skal du henvende dig til instituttets affaldsansvarlig/e, som du blev introduceret til ifm. med oplæring/instruktion i laboratoriearbejde. 
• Fremstil kun den nødvendige mængde af reagenser, opløsninger og lignende, så du undgår at skulle bortskaffe store overskydende mængder via kemikalieaffald.    
• Tomme glasflasker, der har indeholdt farlige kemikalier (specielt organiske opløsningsmidler) skal IKKE afdampes. Tøm i stedet flasken helt, skyl evt. flasken, sæt låg på og bortskaf den som kemi-glasaffald.  
• I et laboratorium er der ikke kun farligt affald – der produceres også store mængder almindeligt husholdningslignende affald, som skal sorteres i de fraktioner (affaldstyper), der gælder på resten af AU. 

Det er vigtigt, at du ikke sorterer almindeligt affald som farligt affald, da dette belaster miljøet unødvendigt. Farligt affald kræver nemlig manuel håndtering, har strengere krav til emballering samt en længere transporttur. Det er derfor også dyrere at håndtere. Ved at sortere korrekt gør du både en indsats for miljøet og sparer dit institut for penge – se prisforskellene i tabellen:

Alm. affald vs. farligt affald	Behandlingspris pr. kg (01.10.22)	Miljømæssig belastning på transport
Almindelig restaffald (småt brændbart affald)	0,54 kr. *	Transport til det lokale forbrændingsanlæg
Klinisk risikoaffald	2,20 kr.*	Transport til Nørre Alslev – Falster
Kemikalieaffald H2 fast	3,05 kr.*	Transport til Nyborg

*Derudover er der priser på emballagerne, som er højere ved farligt affald end ved alm. affald, samt transportudgifterne til behandlingsanlægget.